8 tydelige tegn på, du er dårlig i sengen

Skrevet af admin

30/07/2016
Måske er du overbevist om, at du er ret talentfuld i soveværelset, men hvor vidunderlig er du, når det kommer til stykket? Her er otte krystalklare tegn på, at der er plads til forbedring.

Mest læste i dag

Sex kan være virkelig fantastisk, overraskende dårligt eller bare spild af tid-middelmådigt. Der ingen opskrift på det gode knald, men det er ret fornuftigt at have en realistisk fornemmelse af ens egen indsats og evne.

Intet er værre end typen, som selv tror, at han/hun er en fremragende sexgud, men som faktisk bare er egoistisk og utilfredsstillende i sengen.

Og så er der typen, der aldrig fornyer sig og altid bare ligger stille - men som ikke selv har nogen idé om, at han/hun er et exceptionelt kedeligt knald.

Er det mon dig? Her er nogle af faresignalerne.

1) Du har negative tanker om din krop
Det er forstyrrende for jer begge, hvis al din fokus er på, hvordan du ser ud i hver sexstilling. Der er ikke plads til at tænke på al den nydelse, nogen prøver at påføre dig, hvis du hele tiden har appelsinhud og hængebryster i tankerne. Måske betyder det endda, at du kun vil dyrke sex i mørke og under dynen, hvilket også er med til at gøre oplevelsen mindre rar. Giv slip!

2) Du taler ikke om sex
Hvis du og din partner dyrker sex, men aldrig taler om det, så får I sjældent lejlighed til at fortælle hinanden om nye fantasier og lyster. Samtaler om sex kan også være godt for forholdet, fordi det er en mulighed for at rose hinanden og være intime sammen. Det styrker jeres bånd, når I tør åbne op og være ærlige over for hinanden om, hvad I finder rart og har lyst til at udforske næste gang.

3) Du tager den på rutinen
Du er simpelthen blevet doven, når det kommer til sex. Det begynder og slutter på samme måde, og ingen af jer tager initiativ til at prøve noget nyt. Det kan godt være, at du virkelig elsker oralsex efterfulgt af missionæren og kvinden øverst, men alt bliver kedeligt med tiden. Prøv noget nyt!

4) Du er passiv
Hvis det stod til dig, så fik du lov til at ligge på ryggen og modtage nydelsen uden at løfte en finger - hver gang. Du gider ikke gøre ret meget af arbejdet, og du forventer, at din partner tager initiativ til alt. Det er ærligt talt ikke særlig sexet.

5) Du gider ikke oralsex
Du synes, at det er lidt ulækkert, og du får ondt i kæben, så du gør alt for at undgå det. Når du endelig kaster dig ud i det, virker du hverken tændt eller entusiastisk omkring det. På den måde bliver det kedeligt for jer begge.

6) Du dropper forspillet
Næste afsnit af Game of Thrones venter, så du skynder dig at komme til sagen. Men hvad med intimiteten og nydelsen? I når aldrig at blive rigtigt tændte, hvis I springer opvarmningen over hver eneste gang.

7) Du tænker kun på at blive færdig
Frem og tilbage. Frem og tilbage. Hvad er klokken? Du skal også tidligt op i morgen. Kom nu bare.

8) Din partner lukker ned bagefter
Et tydeligt tegn på, at det ikke var en specielt sindsoprivende oplevelse: Din partner vender sig om og lægger sig til at sove, så snart I er færdige med at lege. Ingen kys og nusseri. Sexen var ikke så god, at den bragte jer tættere sammen.

Følg Dagens Frække for flere lignende artikler: