9 ting du aldrig må få det dårligt over i dobbeltsengen

Skrevet af Ane Sørensen

20/02/2018
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Manglende sexlyst, overraskende kropslyde og lysten til at lege. Her er ni ting, som du aldrig må få det dårligt over, når du og din partner har sex.

Mest læste i dag

Sex er både sundt og dejligt, men sommetider kan det også være en lille smule svært.

Hvis sexlysten svigter, eller du og din partner har forskellige grænser, kan balancen mellem hensyn og eget behov engang i mellem blive svær.

Cosmopolitan har samlet en række ting, som du aldrig må få det dårligt over i dobbeltsengen.

1. Din nøgne krop.
De fleste har et eller andet på deres krop, som de godt kan blive lidt usikre over. Måske synes du, at dine lår er lidt for store, dine bryster lidt for små eller din penis lidt for tynd. Prøv at slappe lidt af, nyde øjeblikket og holde af dig selv. Du er god nok, som du er og bliver meget mere sexet, når du synes om dig selv.

2. At du ikke har lyst, selvom andre gør det.
Det kan godt være, at alle hans kammerater har analsex eller får fantastiske blowjobs, men det betyder ikke, at han forlange det samme af dig. Det er vigtigt, at du har dig selv med og forstår at sætte dine grænser. Du kan aldrig gøre noget, som du ikke selv har lyst til.

3. Manglende sexlyst.
Det kan ske for selv den bedste. Selvom du synes, din partner er helt vildt dejlig, så har du virkelig svært ved at blive opstemt. Sommetider er det nemt at skifte mening, når man har en lækker partner, der gør sit bedste for at overbevise. Andre gange er lysten der bare ikke. Det skal du ikke undskylde, men i stedet respektere.

4. At du også vil have en orgasme.
For mange heteroseksuelle par slutter samlejet så snart, at manden har fået udløsning. Men sådan behøver det ikke at være. Du skal ikke være bange for at gøre det klart, at du også forventer at nå dit klimaks, før jeres seksuelle udskejelser er forbi.

5. Tips og tricks.
Hvis din bedre halvdel ikke helt har tjek på, hvad der føles allerdejligst for dig - så hjælp ham eller hende lidt på vej. Du gør jer begge en tjeneste i det lange løb, mens mange også synes det er lidt frækt at se, hvordan deres partner rører ved sig selv.

6. Lyst til legetøj.
Hvis du har lyst til at tage legetøj med i dobbeltsengen, så er det ikke noget, som du skal skamme dig over. Tal med din partner om at prøve noget nyt af og overvej, hvad I har mest lyst til at lege med. Det kan blive en dejlig og fræk oplevelse for jer begge to.

7. Krav om beskyttelse.
Sommetider kan det godt gå lidt stærkt, når pulsen er høj, tøjet er røget af, og stemningen er ophidset. Men det gør det ikke mindre vigtigt at bruge beskyttelse, hvis du vil beskytte dig selv mod graviditet og kønssygdomme. Selvom det måske kan lægge lidt en dæmper på den lumre stemning, når du hiver kondomet frem, skal det ikke afholde dig fra at gøre det.

8. At du slår en prut eller bøvs.
Vi gør det alle sammen hver eneste dag. Det er måske ikke det mest sexede i verden, men alle kan komme til at slå en prut, selv når de ligger tæt i dobbeltsengen. Prøv at grine af det, det gør det hele meget sjovere og mere afslappet.

9. Din kropsbehåring.
Du kender det garanteret. Det var ikke lige planen, at du skulle ende i hans seng i aften. Eller måske var der en anden grund. Du har i hvert fald stride stubbe på benene, og kønsbehåringen er ganske naturlig. Det kan umuligt komme bag på din sexpartner, at det er sådan, du ser ud i virkeligheden.

7 mænd afslører: Disse fejl begår kvinder altid under blowjob