90-årig mand lå livløs på gaden - da Mattias så ham, reagerede han lynhurtigt

Skrevet af Nils Würtzenfeld

21/10/2016
Facebook/Shutterstock
Facebook/Shutterstock
25-årig mand hyldes nu for sit heltemod, da en 90-årig mand har brug for hjælp.

Mest læste i dag

En torsdag morgen var 25-årige Mattias Myrén ved at gøre sig klar til arbejde, da han ud af sit vindue så noget foruroligende på vejen foran sin opgang i byen Vimmerby i Sverige. Det skriver Newsner.

På gaden lå nemlig en livløs ældre herre, mens hans rollator stod ved siden af ham. Den ældre mand rørte sig overhovedet ikke, og derfor sprang Mattias med det samme ned på gaden for at hjælpe.

- Han var i 90'erne og var dement. Han lå i korte bukser og korte ærmer. Jeg ved ikke, hvor længe, han havde ligget der, for han var kridhvid og iskold, da jeg kom ned til ham, fortæller Mattias Myrén til Dagens Vimmerby.

Den 25-årige mand ringede straks 112, og inde længe var både politi og en ambulance ankommet til stedet. I mellemtiden var Mattias blevet ved den ældre mand, som han gjorde alt for at komme i kontakt med. I starten var der ingen livstegn, men til sidst gav den gamle mand Mattias' hånd et klem.

- Jeg holdt hans hånd hele tiden, og han slap ikke min. Politiet fik først løsnet hans hånd, da han skulle ind i ambulancen, fortæller Mattias Myrén.

Den 90-årige blev straks kørt til det nærmeste hospital, hvor han blev meldt uden for livsfare. Mattias fortsatte på arbejde, men er efterfølgende blevet hyldet for sin lynhurtige indsats, men Mattias selv mener ikke, at det var noget særligt.

- Jeg følte, at jeg måtte handle. Jeg håber bare, at andre vil have handlet på samme måde, hvis det havde været et af mine familiemedlemmer, der havde været i knibe, siger han til slut.