Ad for dælen: Brug ikke din hårbørste før du har brugt dette trick

Skrevet af Kirstine Petersen

21/08/2016

Dagens topnyheder

Skæl, gammelt hår, sæberester og døde hudceller ligger i én stor symbiose på overfladen af din hårbørste, hvis ikke du skifter den jævnligt.

Til gengæld kan det sagt på godt jysk være “træls” at bruge den ene 50-100-kroneseddel efter den anden på at skifte det nødvendige redskab ud med nogle ugers mellemrum. Men (!) ikke med dette trick, lagt på YouTube af “Clean My Space”.

Videoen viser, hvordan du får en børste, der er så god som ny, ved at bruge noget, der minder om plottet til en Olsen Banden-film:

- En kuglepen
- En skål
- En saks
- En tandbørste
- En klat shampoo.

Du starter med at skrabe bunden af børsten med en kuglepen (det er ikke et kønt syn). Brug evt. saksen til at klippe hårene i mindre stykker, så de nemmere slipper børsten.

Når alt hår er væk, blander du shampoo i en skål med varmt vand, som du dypper tandbørsten i. Den gnider og skrubber du derefter skel, døde hudceller og andet “rart” væk med fra bunden af børsten.

Nu er den så god som ny.

Se, hvordan du gør, i videoguiden her:

Læs også: Dette sted på badeværelset glemmer du at gøre ren, selvom du virkelig burde

 

Følg Dagens Tips og Tricks for flere lignende artikler: