Ægtepar får et kæmpe chok, da hendes mor gør et mystisk fund på loftet

Skrevet af Ane Sørensen

26/12/2017
Foto: Heidi og Ed Savitt
Foto: Heidi og Ed Savitt
Britiske Heidi og Ed Savitt blev gift i sommer, efter de mødte hinanden på universitetet og blev kærester for fire år siden. Men for nylig opdagede Heidis mor noget, som gav deres forhold en helt ny betydning.

Dagens topnyheder

Det britiske ægtepar Heidi og Ed Savitt har en kærlighedshistorie, der umiddelbart ligner mange andres. Det 26-årige par mødte hinanden i 2011, mens de begge studerede på Newcastle University.

Men for nylig opdagede Heidi og Ed Savitt til deres store overraskelse, at deres fælles historie faktisk går meget længere tilbage.

Det skriver britiske The Sun.

Under en middag med det unge ægtepars mødre, nævnte Heidi Savitts mor Kay Parker, at datteren havde haft en feriekæreste under en rejse til Tyrkiet.

En ganske sød historie, men ikke noget, som middagsselskabet tænkte så meget mere over. Først to uger senere, da Kay Parker fandt et 20 år gammelt fotoalbum på loftet, lagde familien to og to sammen.

I fotoalbummet fandt Heidi Savitts mor nemlig billeder fra familieferien til Tyrkiet og genkendte pludselig den lille dreng, som hendes datter havde haft et godt øje til.

Det var nemlig ingen ringere end den mand, som Heidi Savitt havde giftet sig med 20 år senere. Den lille dreng på de gamle feriebilleder var Ed Savitt.

Kay Parker var målløs over sin opdagelse:

- Jeg skreg. Det var helt uvirkeligt. Jeg sendte det selvfølgelig til Fiona (Ed Savitts mor red.) Ingen af os anede, at Heidi og Ed havde mødt hinanden før universitetet. Men under den to uger lange ferie, holdt de i hånden det meste af tiden, siger Kay Parker til The Sun.

På universitetet kom Ed og Heidi første gang i kontakt med hinanden, da Ed flyttede ind i en bolig, hvor Heidi tidligere havde boet. Han havde brug for hjælp til en tørretumbler og fandt Heidis navn på en seddel. 

Kort efter begyndte Ed og Heidi at date og havde været sammen i fire år, da de spiste middag med mødrene i London. 

Efterfølgende er de gamle feriebilleder af Heidi og Ed Savitt gået viralt blandt deres familie og venner på de sociale medier. 

10 alarmerende tegn på at du er sammen med den forkerte mand