”Afstumpet og upassende”: Raseri over Frederik og Marys nye frimærke, men kan du se hvorfor?

Skrevet af Nils Würtzenfeld

22/10/2016
Foto: Steen Brogaard / Instagram/detdanskekongehus
Foto: Steen Brogaard / Instagram/detdanskekongehus
Et nyt royalt frimærke i anledning af kronprinsparrets kobberbryllup har skabt masser af debat og raseri.

Mest læste i dag

Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary har for nylig ladet sig afbillede på et nyt frimærke i anledning af deres kobberbryllup, som finder sted 14. november.

På de nye frimærke ses parret sammen med deres fire børn, og hele familien er i anledningen iført traditionelle grønlandske klædedragter af blandt andet sælskind.

Men ifølge dyreværnsaktivister er dette et særdeles upassende og misforstået valg. Det skriver The Local.

Hos dyrevelfærdsorganisationen PETA, langer man nemlig kraftigt ud efter kronprinseparret og deres mundering på det nye frimærke, da man mener, at det får Danmark til at fremstå både afstumpet og ude af trit.

- Det er svært at forestille sig en mere upassende måde at fejre et jubilæum på end ved at klæde familien i skind af dyr, hvis familier blev slagtet for at fremstille dem, lyder det fra Sascha Camilli, der er talskvinde fra PETA.

Hun mener, at kongehuset bør gå forrest for at sende nogle helt andre signaler. 

- Tiderne er skiftet, og med mindre danskerne har lyst til at blive set som afstumpede og ude af trit, skulle de begynde at skabe nye traditioner, der hylder medfølelse og erstatte de trættende, ondskabsfuldt producerede skind med miljøvenlige og humane klæder, lyder det.