Alle tror, manden vil fri til sin kæreste, da han rejser sig op foran alle - så kommer chokket

Skrevet af Henrik R

16/07/2023
Foto: Instagram
Foto: Instagram
En romantisk tale på en restaurant udviklede sig i en helt anden retning, da en ung mand rejste sig og skulle til at annoncere et længe ventet spørgsmål.

Dagens topnyheder

Det er ikke nemt at fri til sin udkårne på en romantisk facon. 

Skal man gøre det på restauranten foran hele familien og vennerne, eller er man typen, der gør det derhjemme foran puslebordet? 

Uanset hvilken type frieri man er til, så skal situationen i hvert fald være den rigtige, og det virkede det også til at være, da en ung amerikansk mand rejste sig under en brunch for at sige et par ord til sin elskede foran alle, skriver Daily Mirror. 

Da manden rejste sig, fandt andre gæster hurtigt mobilen frem og optog seancen, men talen skulle snart vise sig at indeholde et overraskende twist. 

Manden rejser sig op og påkalder sig alles opmærksomhed i restauranten. Foto: Instagram

"Jeg har i en sådan grad elsket dig, og jeg har introduceret dig for min søn, og jeg havde tænkt mig, at vi skulle leve resten af vores liv sammen," lyder det fra den unge mand i videoen. 

Rundt om bordet finder flere folk nu deres mobiler frem og filmer, mens manden tager en lille kunstpause. 

Det er tydeligt, at gæsterne i restauranten tror, at manden skal til at gå ned på et knæ, da han holder en ringæske i den ene hånd. 

Men det er slet ikke det, som manden beslutter at gøre. 

"Og dog! For i går talte jeg med Chris, der fortalte, at du er mig utro," siger manden, der smider ringen ned foran kvinden, og stormer ud, mens hans sender et håndtegn afsted mod sin nu ekskæreste. 

I stedet for at fri, afslører manden, at kæresten har været ham utro og skrider. Foto: Instagram

Mens manden er på vej ud, sidder den efterladte kvinde og kigger i æsken for at tjekke, om der er en ring i, hvilket stadig står hen i det uvisse. 

Videoen er blevet delt vidt og bredt på sociale medier, men det vides ikke, hvem parret er, eller hvor og hvornår videoen er optaget.

Se hele det tåkrummende klip herunder.