Baby døde af hedeslag i bil, mens faren røg hash og så Game Of Thrones

Skrevet af Jesper Larsen

31/01/2015

Dagens topnyheder

29-årige Seth Jackson er blevet fængslet for uagtsomt manddrab på sit 10 måneder gamle plejebarn, fordi han glemte at tage babyen med ind fra bilen. 

I stedet sad han indenfor og røg hash og så tv-serien 'Game Of Thrones', og han kom først i tanke om den 10 måneder gamle baby, da der medvirkede et barn i tv-serien. 

Men der var det allerede for sent. Det var juli måned og den varmeste tid på året med temperaturer over 30 grader i byen Wichita i Kansas. Babyen var død af hedeslag. 

- Jeg er en ødelagt mand, jeg beder dig om at skåne mit liv, sagde Seth Jackson til dommeren i retten, ifølge Metro

Han var oprindeligt tiltalt for manddrab, men dommeren valgte at dømme ham efter den mildere paragraf for uagtsomt manddrab, da dommeren ikke mente, det var tilsigtet, men at det stadig var en ulykke, der var hans skyld alene. 

Seth Jacksom blev efterfølgende idømt lidt under tre års fængsel.

Udover den afdøde baby havde Seth Jackson og hans kone tre andre plejebørn mellem 3 og 18 år, samt to plejebørn på 5 og 7.

Ifølge Seth Jacksons mor har sagen ødelagt hendes søn. 

- Han er fuldstændig knust og han har mest lyst til at dø lige nu, siger hun ifølge Metro.