Kollega bestilte kage til Arnolds jubilæum: Alle på arbejdspladsen knækkede sammen af grin, da de så den

Skrevet af Nils Würtzenfeld

05/09/2016

Dagens topnyheder

Norske Bernt Otto Berg viste sig at være en både hensynsfuld og god kollega, da han ville bestilte en fødselsdageskage i anledning af sin ven og kollega, Arnold Rosvoldsves' 60 års fødselsdag. Det skriver P4.no.

Bestillingen gik dog ikke helt som planlagt.

For da Bernt Otto Berg ringede til bageriet i Harstad, opstod der adskillige misforståelser undervej.

- Du ved, hvordan det er. Du bliver stillet en masse spørgsmål om fyld og hvad, der skal stå på kagen. Det er ikke let for et mandfolk at tage stilling til. Jeg var også på vej ind til et møde og havde derfor ikke så god tid, fortæller Bernt Otto Berg, der derfor lod sig forvirre under samtalen.

Og netop samtalen og bestillingen af kagen mellem det stressede mandfolk og den forvirrede bager, har Bernt Otte siden gengivet på Facebook, så vi andre nu kan se – og grine af – hvad der gik galt.

Indledningsvist havde Bernt Otto Berg bedt om, at der skulle stå Arnold på kagen. Bageren havde dog ikke kunne høre, hvad der blev sagt, og bad Bernt gentage.

- Arnold! Som i Arnold Schwarzenegger!

Herefter blev forvirringen endnu større hos den stakkels bager, og derfor opstod følgende samtale:

- Hvad skal jeg skriver?

- Jamen i himmelens navn! Du skal skrive det, jeg sagde!

- Arnold, som i....

- Ja! Skriv det! Jeg har travlt!

Herefter blev der lagt på, da den stressede Bernt Otto nu mente, at kagen måtte være bestilt.

Og bestilt – det blev den, men da fødselsdagskagen planmæssigt ankom til arbejdspladsen i anledning af Arnold Rosvoldsves 60 års fødselsdag, lød der et latterbrøl fra kollegerne, da æsken blev åbnet.

For den forvirrede bager havde – bogstavligt talt – gjort, som Bernt Otto Berg havde bedt ham om.

- Arnold som i Arnold Schwarzenegger tillykke med 60-års dagen, stod der på kagen.

Artiklen fortsætter under billedet

Privatfoto

- Det blev en fantastisk kage. Jeg kunne ikke have bestilt den bedre. Den var et hit på arbejdet og skabte meget latter, fortæller Bernt Otto grinende til Harstad Tidende.

Den uheldige Berg tror endda, at han fortsat har kollegernes opbakning, når der for fremtiden skal bestilles kage til arbejdspladsen.

Artiklen fortsætter under billedet

Privatfoto

- Jeg tror nok, jeg skal blive spurgt igen. I dag var der en kvinde på kontoret, der hedder Astrid, som havde fødselsdag, og de, som havde bestilt kagen til hende, fortale mig, at de ikke havde bestilt kagen til Astrid, men til Astrid Lindgren, forklarer  Bernt Otto Berg til P4.

Følg Dagens Grin for flere lignende artikler: