Brud dør timer før sit drømmebryllup: Familien skriver hjerteskærende besked på Facebook

Foto: Facebook

I dag skulle Anna giftes med sit livs kærlighed.

Sidste år mødte britiske Anna Swabey og Andy Bell hinanden på den populære dating-app Tinder. I dag skulle de to giftes ved deres drømmebryllup.

Det skriver Metro.

Men fredag morgen døde Anna Swabey. Den 24-årige kvinde var alvorligt syg af kræft. Da Anna Swabey i januar 2015 fik at vide, at hun havde en tumor i hjernen, gav lægerne hende tre år.

Men den 31. august fik Anna Swabey at vide, at hendes sygdom var blevet værre. Efterfølgende gik det stærkt, og den unge kvinde mistede altså livet dagen før, hun skulle give Andy Bell sit ja.

- Anna er gået bort tidligt i morges. Jeg kan ikke beskrive den hjertesorg, som vi føler, men midt i vores sorg, er vi så stolte af hendes mod, hendes ånd og beslutsomheden, som hun udviste gennem sin sygdom. Hvis der nogensinde var en person, der viste os, hvordan man bør leve, så er det Anna Louise Swabey, vores smukke, modige pige, skrev Anna Swabeys familie fredag i en hjerteskærende besked på det sociale medie Facebook.

Andy Bell viste godt, at Anna Swabey var syg, da han mødte hende. Men det holdt ham ikke tilbage fra at begynde at date den unge kvinde.

- Jeg vidste, at jeg ville fortryde det, hvis jeg ikke mødte hende, siger Andy Bell til MailOnline.

Han ønskede, at han kunne præsentere Anna Swabey som sin kone. Derfor friede han til hende og planlagde altså, at han ville gifte sig med hende i dag.

Siden Anna Swabey fik sin diagnose, har hun været med til at samle næsten 80.000 pund (omkring 700.000 danske kroner red.) ind til forskning i hjernekræft.

 

 

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV