Buschauffør ser kvinde på bro: Han stopper straks bussen og går ud til hende

Skrevet af Emil Ryttergaard

05/03/2017
Foto: Youtube
Foto: Youtube
En buschauffør hyldes nu som en sand helt, efter han greb ind, da han så en kvinde i fare på sin rute.

Dagens topnyheder

Som buschauffør er der mange ting, der skal passes bag rattet. 

Man skal have øjnene stift rettet mod vejen og trafikken, samtidig med at billetter og kunders brok og sure opstød skal håndteres. Men vigtigste er nok køreplanen, der skal overholdes og som ikke lige giver mulighed for at stoppe sin rute. 

Men det var lige præcis hvad buschaufføren Damone Hudson fra Ohio, USA valgte at gøre, da han så en kvinde i nød, skriver Metro

På sin rute kørte Hudson over den lokale bro, hvor chaufføren kunne spotte en kvinde, der stod på den anden side af broens sikkerhedsskinner.

Det fik straks den næstekærlige buschauffør til at stoppe bussen og holde ind til siden, hvor han venligt tog kontakt til den oprørte kvinde.

- Undskyld frøken, hvad med at du træder tilbage på den anden side af sikkerhedshegnet, siger Hudson bestemt til kvinden, imens han går i mod hende.    

Kvinden træder tilbage og er tydeligt oprørt, hvorefter Hudson gør noget helt særligt. 

- Frøken, du ser ud til at have en dårlig dag, kan jeg give dig et kram? siger Hudson, der bliver hos kvinden, indtil politiet ankommer til stedet og kan overtage sagen. 

Siden er klippet fra bussens overvågning blevet vist på amerikansk fjernsyn, hvor buschaufføren er blevet hyldet for sin heroiske indsats. 

Se selv videoen, hvor Hudson taler den oprørte kvinde til ro her: