Chihuahua gør fem timer i træk - så kigger fremmed mand i buskene og får et chok

Da 92-årige Marie Alexander hentede den niårige chihuahua Sassy på et dyreinternat i 2010, regnede hun nok ikke med, at dette ville ske.

For et par uger siden var den ældre kvinde gået ud for at hente sin post, da hun pludselig trådte forkert, faldt ned i nogle buske og slog sit hoved. Marie Alexander havde ikke taget sin telefon med, da hun ikke skulle særlig langt fra sit hjem i den amerikanske stat Florida. Hun kunne ikke komme op af sig selv og frygtede, at ingen kunne se hende.

Det skriver ABC.

Læs mere: Hans chihuahua blev bidt ihjel - så får han en uventet gave fra en fremmed

Heldigvis havde hun Sassy ved sin side. Normalt er lille Sassy en rimelig stille hund, der kun gør, når dørklokken ringer. Men denne dag gøede hun i fem stive timer i streg.

Hunden løb hen mod de forbikørende biler og forsøgte at gøre opmærksom på sig selv. Til sidst lykkedes det for den lille chihuahua at få en forbipasserende til at finde frem til hendes ejer.

Læs mere: Sørgende chihuahua filmet, mens hun begraver sin døde hvalp

Marie Alexander var dehydreret og måtte en tur på hospitalet. Men havde det ikke været for Sassy, kunne det være gået meget værre.

- Jeg reddede hende på internatet, og hun reddede mig, siger Marie Alexander om sin pelsede ven.

Mød Sassy og Marie Alexander i videoen lige herunder. 

Følg Dagens Dyr for flere lignende artikler:

 

 

 

 

Dagens Gossip