De fleste tager livet af deres mobilbatteri: Sådan oplader du din telefon korrekt

Skrevet af Nils Würtzenfeld

15/08/2016
Det er ikke ligegyldigt, hvordan du lader din mobil op. Af samme grund oplever rigtig mange af os, at vores mobiltelefon lynhurtigt mister strøm.

Dagens topnyheder

Når de fleste af os er på vej i seng om aftenen, ryger telefonen ofte i laderen, mens vi ryger under dynen. På den måde er vores mobil nemlig opladet og klar, når vi vågner om morgenen.

Denne metode er dog langt fra optimal, hvis du ønsker at forlænge dit mobilbatteris levetid. Det skriver Ekstra Bladet, der henviser til den canadiske specialist i moderne batterier, Cadex.

For ikke alene foretager du dig muligvis flere ting med din telefon, som ikke gavner dit batteri – mange af os oplader også vores mobil på en måde, der kan gøre vores batteri teknologisk 'stresset' og i sidste ende ødelægge opladningen og forkorte batteri-levetiden.

Derfor har Cadex fire råd til, hvordan man giver sin telefon en væsentlig bedre opladning, der skåner ens batteri.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du sove med sokker på om natten

1. Træk stikket ud efter opladning: Som tidligere nævnt plejer de fleste af os at lade opladerstikker sidde i telefonen natten over, men det er faktisk en dårlig idé. Laderen vil nemlig fortsætte med at lade periodisk, og det slider på de kemiske komponenter i telefonens batteri. Derfor bør du forkorte opladningsperioden.

2. Hold batteriet køligt og undgå varme: Det er en dårlig idé, hvis din mobiltelefon har det for varmt. Varme er nemlig dræbende for et batteris levetid, så undlad og lade din telefon ligge i solen, ligesom du også bør holde den væk fra andre varmekilder. Omvendt må din telefon dog heller ikke få for meget kulde.

3. Lad aldrig op til 100 procent: Det er de færreste, der ikke lader sit mobil-batteri fuldt op, hvis man har muligheden for det. Men det er faktisk en fejl. Moderne batterier har nemlig ikke godt at være fuld opladet, da det slider unødigt på dem at have maksimum energi. Derfor bør du ikke lade fuldt op til 100 procent strøm, men i stedet kun til en batteriniveau mellem 30-80 procent. 

LÆS OGSÅ: Denne overraskende teknik får dig til at sove på 1 minut

4. Brug laderen flere gange om dagen: I stedet for at oplade din mobil én gang i løbet af natten – og i steder for at lade den fuldt op – så stik den i laderen flere gange i løbet af en dag. Men husk kun at lade op i kortere perioder, som giver 10-15 procent strøm hver gang. Lad typisk når din telefon har minimum 30 procent strøm, og så i mindre opladninger af gangen. Det er bedst for dit batter, der på denne måde vil holde længere.

Hvorfor får jeg pletblødning

Hvorfor bløder jeg 7 dage efter min menstruation? Her er 7 årsager