De mødtes på toget for 10 år siden: Pludselig hører de en stemme over højtaleren med en utrolig besked

Skrevet af Nils Würtzenfeld

30/04/2017
Foto: Youtube
Foto: Youtube
En togfører havde en helt særlig meddelelse til en intetanende togpassager.

Mest læste i dag

Australske Ryan Jacka og hans kæreste Hannah startede deres forhold, som vi ellers kun ser det i romantiske Hollywood-film.

Parret mødte nemlig hinanden ved en tilfældighed i toget, da de en morgen for 10 år siden begge var på vej på arbejde. Det skriver Heraldsun.com.

De to fremmede forelskede sig på stedet og har været sammen lige siden – dog ’kun’ som kærester, hvilket Ryan Jacka for nyligt besluttede sig for at ændre på.

Og hvilket sted ville være bedre at fri til sin udkårne end det allerførste sted, de mødtes, har Ryan Jacka sandsynligvis tænkt.

Derfor allierede den giftelystne australier sig med togføreren på det tog, som parret hver dag tager til at fra arbejde.

Et par dage efter befandt Ryan Jacka og Hannah sig på deres vante togafgang, da der pludselig lød en uventet besked over højtalerne:

- Vi har to af vores sædvandlige passagerer med os i dag - Hannah og Ryan, indledte stemmen i højtalerne.

På en video er episoden kan man med det samme se Hannah kigge noget overrasket på Ryan, der dog lader som om, at han ikke ved, hvad der foregår.

- De mødte hinanden på toget for cirka 10 år siden, de har været vanvittig forelskede lige siden, og i dag har Ryan et særligt spørgsmål, som han gerne vil stille Hannah, lød det videre over højtalerne.

Imens ser man Ryan Jacka rejse sig op, gå ned på knæ og fri til en tydeligt overrasket Hannah, mens alle deres medpassagerer spændt venter på hendes svar.

Heldigvis lød der et ’ja’ fra Hannah, hvilket udløste klap og bifald fra hele kupéen.

Efterfølgende har togføreren indrømmet, at det er første gang, han har oplevet noget lignende, og han kalder frieriet for både unikt og noget helt særligt.

Se det rørende frieri herunder: