Denne hemmelige sms bør alle forældre lære deres børn og unge at sende

Modelfoto: Shutterstock

En britisk far har fundet på et smart trick, som hans børn kan bruge, hvis de pludselig får brug for hjælp.

En britisk familiefar har fundet en på en smart metode, som kan redde hans børn ud af alverdens kniber, hvis de pludselig har brug for en 'nødudgang'. Man ved aldrig, hvornår de pludselig havner i en situation, hvor de har akut brug for hjælp.

Nu deler faderen Bert Fulks sit trick, fordi han håber, at andre forældre også kan få glæde af det.

Det skriver Mirror.

Læs også: Nina tog sit eget liv: Kæresten truede med at offentliggøre denne sms

Metoden går ud på, at hans børn skal sende ham en sms, hvor der bare er et X, hvis de er i en ubehagelig eller decideret farlig situation. For eksempel til en privatfest. 

Hvis en mor eller far modtager den korte besked fra deres barn, skal de ringe til barnets telefon efter et par minutter.

Når barnet tager telefonen, lyder samtalen som følger:

Forældre: Der er sket noget, og jeg bliver nødt til at komme og hente dig lige nu.

Læs også: Far sms’ede til det forkerte nummer - og fik enormt brugbar respons

Barn: Hvad er der sket?

Forældre: Det fortæller jeg, når jeg er der. Vær klar til at tage afsted om fem minutter. Jeg er på vej.

Pointen med denne metode er blandt andet, at den er nem for barnet at udføre, selv hvis der er andre mennesker omkring det, så der ikke kan tales frit.

Idéen fik Bert Fulks gennem sit arbejde med unge mennesker, som var i behandling for misbrug. Mange af de unge fortalte, at de før havde været i situationer, som de ikke vidste, hvordan de skulle slippe ud af.

Du kan læse hele Bert Fulks opslag om metoden på hans blog lige her.

Dagens Gossip