Denne mands reaktion på sin kones photoshoppede undertøjsbilleder er perfekt

En mands reaktion på sin kones photoshoppede undertøjsbilleder tager lige nu internettet med storm.

Kvinden ville overraske sin mand med billederne for at pifte deres forhold op. Det skriver Mic.

Selvom manden blev begejstret for sin kones pirrende gave, så var der noget ved de frække fotografier, som han ikke brød sig om.

Han sendte derfor et brev til fotografen, hvor han gav udtryk for, at han ikke kunne lide, at billederne var blevet photoshoppet.

- Selvom billederne er smukke, og du åbenlyst er en talentfuld fotograf, så er det ikke min kone, der er på billederne, skrev han.

- Da du fjernede hendes strækmærker, fjernede du dokumentationen for mine børn. Da du fjernede hendes rynker, fjernede du mere end to årtier af vores grin og bekymringer. Da du fjernede hendes appelsinhud, fjernede du hendes begejstring for at bage og alle de gode sager, vi har spist gennem årene.

Han tilføjede, at han alligevel har lært noget værdifuldt af billederne:

- Det er gået op for mig, at jeg ikke ofte nok fortæller min kone, hvor meget jeg elsker hende præcis, som hun er. Hun hører det så sjældent, at hun faktisk troede, at disse photoshoppede billeder er, hvad jeg ville have og havde brug for fra hende.

Fotografen blev paf over brevet fra manden, og hun fortæller til Mic, at hun fremover ser anderledes på sit arbejde og brugen af photoshop.

- Mit job er ikke at ændre mine klienter, det er at opfordre dem til at finde skønhed i deres kroppe præcis, som de er.

Læs hele brevet fra manden til fotografen Victoria Caroline Haltom i opslaget herunder.

(function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));

Tonight I want to tell you ladies about a time I messed up really badly. It was back when I first started boudoir, and...

Posted by Victoria Caroline Boudoir on 12. oktober 2015

 

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV