Efter skænderi med mor: Sur 12-årig stjal forældrenes kreditkort og rejste på luksusferie

Skrevet af Nils Würtzenfeld

23/04/2018
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En 12-årig dreng valgte at trodse sine forældre og flyve alene til Bali.

Mest læste i dag

Hvis du jævnligt skændes med dit begyndende teenagebarn, så husk at vær opmærksom på, hvor du har lagt dit kreditkort.

Dette råd ville en australsk mor ønsker, at hun havde fået, efter hun for nylig havde et stort skænderi med sin 12-årige søn. Det skriver 9 News.

Forinden havde drengen plaget sine forældre om en tur til Bali, men da svaret var nej, udløste det et stort skænderi mellem den 12-årige dreng og hans mor, Emma.

Den stædige dreng nægtede dog at acceptere et nej, og derfor valgte han efter skænderiet at stjæle forældrenes kreditkort, som han brugte til at booke et fly og et firestjernet hotel på den indonesiske ferieø gennem en computer på hans skolen.

Efterfølgende snød den snu dreng sin bedstemor til at få udleveret sit pas, hvorefter han satte kurs mod lufthavnen i Sydney.

Her checkede han ind ved hjælp af en selvbetjeningsskærm, satte sig til rette i et fly og rejste over 6.000 kilometer til drømme-destinationen på Bali. 

Drengens forsvinden gik først op for forældrene, da hans skole kontaktede dem for at fortælle, at han ikke var mødt op til undervisning. Det fik alarmklokkerne til at ringe hos moderen Emma, der til sidst fandt ud af sandheden omkring hendes søns vilde eventyr.

Både chokeret, bekymret og rasende over sønnens vilde stund, så Emma ingen anden udvej end at flyve til Bali for at hente den uopdragne søn hjem igen.

Til forældrenes store lettelse fik Emma bragt sønnen retur, men samtidig var familien dybt uforstående overfor, hvordan en 12-årig dreng kunne få lov at booke en flyrejse, tjekke ind i lufthavnen og gå alene om bord på et fly uden at blive stoppet.

Emma har siden episoden udtrykt stor bekymring over, at flyselskabet ikke undrede sig over, at en 12-årig dreng rejste helt alene uden tilladelse fra sine forældre. Især fordi drengen under den lange tur – der endda inkluderede en mellemlanding i Perth – nærmest ikke blev spurgt til sin solorejse.

Den vilde historie har siden spredt sig verden over og har samtidig giver røde ører hos flysleskabet JetStar, som drengen rejste med.