Emma lavede en hurtig parkering: Kom tilbage og fandt vammel overraskelse på taget af sin bil

Skrevet af Henrik R

23/06/2023
Det var dette ulækre syn, der ventede den enlige mor, da hun vendte tilbage til sin bil.
Det var dette ulækre syn, der ventede den enlige mor, da hun vendte tilbage til sin bil.
En uheldig parkering skulle i den grad straffes, da en ung kvinde kom til at sætte bilen lidt for hurtigt.

Mest læste i dag

Det flød ud på taget af hendes bil, og det var et decideret ulækkert syn, der ventede en ung, enlig mor, da vendte tilbage til sin parkerede bil.

En 30-årig bilist ved navn Emma havde travlt og var kommet til at smide bilen lidt for hurtigt på plads i den engelske by Barrow, skriver Mirror.

I forbifarten nåede hun ikke at opdage, at hun var kommet til at holde ulovligt og delvist spærre for gennemkørslen for en port, hvilket gjorde en bilist godt gal i skralden.

Derfor fandt den 30-årige enlige mor en seddel i forruden, samt indholdet af en hel dåse bønner i tomatsauce, der var blevet hældt udover taget af hendes bil.

På sedlen stod der:

På taget af Emmas bil, havde en mavesur bilist hældt en hel dåse bønner i tomatsuace udover bilens tag.

"Det her er ikke en parkeringsplads. Folk har brug for at kunne køre gennem porten, og du stopper dem. Der er skilte på hver sin side af porten, der tydeligt viser, at man ikke må holde her. Gør det igen, og vi vil kontakte firmaets HR afdeling og kommunen. Hvis du vil have en parkeringsplads, så stå tidligere op om morgenen," stod der afslutningsvis på den mavesure seddel:

En efterladt seddel og bønnerne på taget fik Emma til at rase.

Emma holdte på siden af porten, hvilket fik ukendte bilister til at gå amok. Foto: Google Maps

Den åndssvage hævn gjorde Emma tosset:

"Jeg er en enlig mor, der har to jobs, og selvom det er sjovt for nogle mennesker, så har jeg bestemt ikke tid til at rengøre min bil. Jeg spurgte en anden ansat, om det var okay at holde op mod lågen, og han sagde at det var fint, og at folk gjorde det hele tiden," skriver Emma på Facebook, hvor billederne af hendes bil, der er smurt ind i bønner og tomatsauce er blevet delt og kommenteret af mange brugere.

"Emma, vær sød at parkere der igen i morgen, og læg en kniv og gaffel på taget af bilen," skriver en bruger, mens andre er mere alvorlige:

"Sikke en sørgelig verden vi lever i, siden nogle kan gøre det mod en andens bil. En seddel er okay, men bønnerne," skriver en bruger, der tydeligvis er forarget over hærværket.

Det mærkværdige hærværk blev dog ikke meldt til politiet.