Emma mistede sit ufødte barn i alvorlig ulykke: Her holder hun hans hånd for første og sidste gang

Skrevet af Nils Würtzenfeld

362 uger siden

|

06/06/2017
Foto: Emma Fairbairn/Facebook
Foto: Emma Fairbairn/Facebook
En 21-årig kvinde har delt et hjerteskærende billede, der både viser hendes goddag og farvel til sin dødfødte søn.

Dagens topnyheder

Livet tegnede perfekt for 21-årige Emma Fairbairn, der boblede af lykke over at være seks måneder henne med sit første barn.

25. maj skulle alt dog ændre sig, da den kommende mor satte sig ind i sin røde Toyota.

Den unge kvinde fra Pembrokeshire i England var nemlig involveret i en alvorlig trafikulykke tæt på sit hjem. Det skriver Mirror.

Efter ulykken blev Emma Fairbairn hastet til hospitalet, og selvom hun var sluppet nogenlunde fra det voldsomme uheld, så skulle hun alligevel få den værst tænkelige melding:

Der var noget galt med den lille dreng, hun bar i maven.

- Emma kunne mærke hendes baby sparke løs på vej i ambulancen, og efter hun havde ventet på en sygeseng og en fysisk undersøgelse, fik hun til sidst lov til at høre hans hjerte slå, fortæller moderens nære veninde, Jasmine McGinley til The Mirror.

Foto: Emma Fairbairn/Facebook

Foto: Emma Fairbairn/Facebook

I første omgang slog den lille drengs hjerte alt for hurtigt, men da det senere fandt en normal rytme, vurderede lægerne, at både mor og søn havde det fint.

Derfor blev Emma Fairbairn overflyttet til et andet hospital til observation.

- Da hun var blevet indlagt, og en jordmor ankom for at kigge til babyen, kunne hun ikke finde noget hjerteslag, forklarer Jasmine McGinley.

Derfor blev Emma Fairbairn hastet til en scanning, der viste, hvad alle frygtede:

Hendes baby havde taget så stor skade af ulykken, at hans lille hjerte var stoppet med at slå.

Beskeden om, at hendes lille søns liv ikke stod til at redde, var mere end den stakkels mor kunne klare, og hun brød derfor helt sammen.

Efterfølgende fødte Emma Fairbairn den lille livløse dreng, der blot vejede 0,45 kilo.

Foto: Emma Fairbairn/Facebook

Foto: Emma Fairbairn/Facebook

Heldigvis lod hospitalet Emma Fairbairn bruge alt den tid, hun behøvede sammen med sin lille søn.

Derfor tilbragte den unge mor to dage på hospitalet - to dage som ifølge Emma Fairbairn var uvurderlige.

- Det betød alt. Jeg aner ikke, hvad jeg ville have gjort, hvis jeg ikke havde fået lov at få de to dage. Dage hvor jeg kunne nusse om ham, tage millioner af billeder og skabe minder, fortæller Emma Fairbairn til Dagens.dk.

Siden har hun offentliggjort flere af de følelsesladne billede på sin Facebook-profil. Billeder hvor hun blandt andet holder hænderne på den lille dreng, som hun har valgt at navngive Flynn.

- Emma er knust, men selvom vi ikke kan hjælpe med at fjerne smerten, så kan vi hjælpe med at give baby-Flynn en perfekt begravelse, lyder det fra Jasmine McGinley, der henviser til den GoFundMe-side, der er blevet oprettet for seks dage siden for at hjælpe Emma Fairbairn med at betale for sin søns begravelse.

Målet er at indsamle 1000 pund, og på bare seks dage er der allerede blevet doneret 895 pund (knap 6000 kroner, red.). Ender donationerne med at give overskud, har Emma Fairbairn allerede besluttet at give resten af pengene til velgørenhed.

Læs også: Baby var mindre end barbiedukke ved fødslen - nu har hun tabt kampen for livet