Enlig mor var i supermarkedet med sine to drenge - på vejen hjem, får tårerne frit løb

Et billede af amerikanske Aly Brothers, som er enlig mor til to små drenge, er gået viralt på det sociale medie Facebook.

Billedet er en såkaldt ‘selfie’ af Aly Brothers, som sidder i sin bil med tårer i øjnene. Fotografiet er taget på vejen hjem fra en tur i supermarkedet med børnene.

Det skriver Huffington Post.

Læs mere: Enlig mor brugte 17.000 kroner på læbe-fillers, så hun kunne få sin drømme-trutmund

- Dette er moderskab. Ingen smarte filtre, intet godt lys, ingen ny læbestift. Det er rodet hår, der er blevet vådt af regnen, makeup fra i går, som jeg var for træt til at tage af - og tårer. Moderskab er hårdt. Enligt moderskab er hårdt. Disse tårer kom, da ekspedienten gav mig min kvittering og fortsatte hele køreturen hjem.

Sådan skriver Aly Brothers til sit billede.

Læs mere: Forskere slår fast: Det er hårdt for helbredet at være singlemor

Aly Brothers tog sine drenge med i supermarkedet tidligt om morgenen for at købe mælk. I supermarkedet græd den yngste søn og smed maden ud af indkøbskurven.

Den ældste dreng legede ‘Superman’. Han stod på kurven, selvom moderen bad ham om at lade være. Han faldt ned og væltede mad, der var blevet stablet op.

Så fik børnene øje på nogle balloner og begyndte at slås, fordi de ikke ville deles om dem. Da Aly Brothers gav ballonerne tilbage til en medarbejder, skreg drengene endnu højere.

- Folk, der stod bag mig i køen, stirrede. Ekspedienten stirrede. Alles øjne var på mig, som om de sagde ‘kan du ikke styre dine egne børn?’, skriver Aly Brothers.

- De ved ikke, hvem jeg er som mor. De kender ikke mine børn. De ved ikke, at jeg var gift, før jeg startede en familie. De ve ikke, at jeg forlod mit ægteskab på grund af mishandling, selvom jeg vidste, jeg ville få det lige så hårdt, som enlig mor. Det er hårdt, folkens, skriver Aly Brothers.

Læs mere: Fik slemme forbrændinger: Mor arresteret efter hun puttede to-årig datter i en varm ovn

Da moderen hørte en ældre herre hviske, at hun måske var lidt ung af en mor til to at være, blev det for meget for hende. Hun tog kvitteringen og løb grædende ud af butikken.

- Til alle mødrene derude, der har en dag som min. Jeg ser jer, jeg kender jer, jeg elsker jer. I er stærke, og I klarer det helt fint, skriver Aly Brothers.

Siden Aly Brothers lagde sit opslag på det populære medie den 21. august, er det blevet delt omkring 14.000 gange.

Du kan læse hele opslaget lige herunder.
 

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip