Fantastisk video bringer tårerne frem: Her føder kvinde på ganske få sekunder

Foto: Facebook.com

Over 15 millioner mennesker har set det utrolige øjeblik.

Det sker, at man hører eller læser om fødsler, der er lange og smertefulde, men der var tale om en kort tjans for den amerikanske jordemoder Lisa Marie Sanchez, da hun forleden hjalp et barn til verden.

Over 15 millioner mennesker har set klippet af de sidste sekunder af den usædvanlige fødsel, hvor en kvinde ved navn Audra føder sin søn på få sekunder.

- Som jordemoder er din rolle flydende, da du skal tilbyde en nødvendig hjælp, der varierer fra fødsel til fødsel, men oftest er din rolle ganske enkelt at være rolig, forklarer Lisa Marie Sanchez Oxenham fra Anaheim i delstaten Californien.

Læs også

Nybagt mor tør ikke gå udenfor en dør: Jeg fik selv et chok, da jeg så min søn for første gang

I videoen, der på få dage er blevet delt over 100.000 gange på de sociale medier, kan man se, hvordan den højgravide kvinder føder i et badekar i sit hjem.

Den kommende far er ved hendes side, mens hun formår at bevare roen og trække vejret dybt, før den lille dreng kommer til verden med et sidste pres fra kvinden, der i næste øjeblik har barnet på sit bryst.

De nybagte forældre er i tårer over det lille mirakel, og faren ser med vantro i øjnene på sin lille søn i morens arme.

- Wow. Sikke et smukt øjeblik, der fik tårerne frem i mine øjne, skriver en kvinde i det propfyldte kommentarfelt til videoen.

- Jeg kan lave mere støj med min lilletå, skriver en humoristisk person med henvisning til fødslen, der nærmest fremstår som både lys- og smertefri.

Se videoen her:

 

Dagens Gossip

Dagens TV