Far bliver chokeret, da han opdager mærkværdige beskeder på sin telefon: Så finder han et billede af af sin datter

Skrevet af Emil Ryttergaard

22/08/2017
Foto: Facebook/Brad Summers
Foto: Facebook/Brad Summers
Da datteren pludselig blev bedt om at dele billeder via den særlige app, tog faderen en telefonen og skrev et godt råd til personen i den anden ende.

Mest læste i dag

Det er ikke nemt, at beskytte sig selv og børn, mod andre mennesker på nettet, når børn i dag bruger en stor del af sin tid på iPad’en eller med en smartphone, hvor der kan dannes kontakt på et hav af måder. 

Det måtte den amerikanske far Brad Summers konstatere, da han pludselig undrede sig over, at mærkværdige beskeder blev ved med at tikke ind på telefonen.

Da Brad Summers opdagede, hvad der skete på telefonen, begyndte han straks at skrive en advarsel til andre forældre på Facebook.

Beskederne var fra app'en musical.ly, hvor brugere kan lave små videoer på 15 sekunder, hvor de lipsyncer til sange, danser eller på anden måde fjoller rundt. 

App’en er gratis og meget populær blandt børn over hele verdenen, og kan også hentes på den danske App Store til både iPhone og Google Play.

Da Brad Summers gennemgik beskederne i den populære app, så han til sin gru, at det ikke var andre børn, som den syvårige datter havde chattet med. 

Brugeren i den anden ende af app'en vil have datteren til at sende nøgenbilleder. Foto: Facebook/Brad Summers

På telefonen kunne faderen nemlig læse, hvordan en bruger havde udgivet sig for at være en niårig, der spurgte efter billeder af datteren. 

Den syvårige pige sendte et billede tilbage hvor hun smilede, men da brugeren i den anden ende begyndte at spørge efter billeder af pigen uden tøj på, sagde hun nej. 

Datteren sagde nej, da brugeren insisterede på, at datteren skulle sende billeder 'uden t-shirt'. Foto: Facebook/Brad Summers

- Du kan godt, du skal bare gå ud på badeværelset og tage trøjen af og sende nogle billeder, lød beskeden fra app’en. 

Det fik til sidst pigen til at fortælle sine forældre, hvad der var blevet skrevet til hende, og så fik Brad Summers ellers svaret den klamme bruger i den anden ende. 

Til sidst blev beskederne for meget for faderen, der selv greb telefonen og svarede. Foto: Facebook/Brad Summers

- Dette er hendes far, og jeg er politimand. Vi har dokumenteret din ip adresse og lokalitet. Jeg råder dig til at afholde dig fra at mere kontakt, lød faderens svar.

I virkeligheden er Brad Summers slet ikke selv politimand, men har overdraget sagen til lokale betjente, der både har fundet den mand, der udgav sig for at være en niårig, samt fået en kendelse til at låse samtlige filer på den mistænktes computer.

Det eneste Brad Summers fortryder, er at han ikke havde opdaget de ulækre beskeder mod sin egen datter tidligere.  

- Jeg ved, at mange forældre sikkert vil bebrejde os for dette, men vi havde aldrig forestillet sig, at børnelokkere ville skrive til vores datter, og der er vi nok  naive, skriver Brad Summers i sit Facebook-opslag, hvor han samtidig pointerer, at datteren ikke har sin egen telefon, men bruger app’en via forældrenes mobil. 

Dette opslag er ment som en advarsel til alle forældre. Mit barn gjorde præcis, hvad jeg havde lært hende, men det er ikke alle forældre, der er ligeså heldige, skriver Brad Summers i sit opslag.

Den advarsel har mange forældre taget til sig på Facebook, hvor opslaget på kun en uge er blevet delt næsten 75.000 gange. 

Se selv hele Brad Summers opslag her: