Farfar Lars efterlyser manden som reddede hans barnebarn

Foto privat.

Den svenske 16-årige dreng Melvin Sunesson var ude at spise, da han pludseligt var ved at blive kvalt. Heldigvis handlede en mand hurtigt.

Et besøg på en burgerbar var for nyligt ved at blive fatalt for en svensk dreng. 

Den 16-årige dreng Melvin Sunesson spiste på en burgerbar i den svenske by Kristianstad, da han pludselig fik burgeren galt i halsen og var ved at blive kvalt. 

Heldigvis handlede en fremmede mand hurtig, og kom Melvin Sunesson til undsætning og gav ham førstehjælp, skriver Sveriges Radio

Læs også

Blev beskyldt for at løbe fra regning: Så fandt han på snedig hævn

Desværre forsvandt manden lige så hurtig som han dukkede op, og derfor nåede Melvin Sunesson ikke at takke ham. 

Drengens bedstefar Lars Sunesson er sikker på, at manden reddede hans barnebarns liv. Derfor efterlyser han nu manden. 

- Jeg vil gerne takke ham for, at Melvin stadig er i live og give ham et stort kram, siger bedstefaderen til den svenske avis Aftonbladet og fortsætter. 

Læs også

Brun uden sol: Nyt produkt kan gøre dig brun uden at skade huden

Han (Melvin etc.) troede, at han skulle dø. Det er rent held, at den ukendte mand var på stedet og handlede hurtigt, fortæller Lars Sunesson. 

Derfor har bedstefaderen nu skrevet et Facebook-opslag, hvor han efterlyser manden. 

Men selvom opslaget er delt over 200 gange, er han stadig ikke dukket op. Men Lars Sunesson har ikke opgivet endnu. 

 - Jeg vil gerne invitere ham på middag, hvis jeg finder ham, siger han til Aftonbladet. 

Dagens Gossip