Filip efterlyser sød kvinde fra toget: Ved du, hvem hun er?

Skrevet af Sol Stoffregen

17/10/2016
Filip Gravers Nielsen kan ikke slå den tyske kvinde ud af sit hoved. Foto: Facebook.
Filip Gravers Nielsen kan ikke slå den tyske kvinde ud af sit hoved. Foto: Facebook.
Den midaldrende skolelærer kan ikke slå den mystiske kvinde ud af sit hoved - måske er det hans livs kærlighed.

Dagens topnyheder

Kemien var helt i top, da Filip Gravers Nielsen under en studietur med sine elever faldt i snak med en kvinde i den tyske U-bahn. Den 44-årige skolelærer fra Borholm blev straks fascineret af den tyske kvinde, der tiltrak sig Filips opmærksomhed, da hun bad nogle larmende børn om at dæmpe sig, skriver Metroxpress

- Det lød virkelig til, at hun selv tænkte lidt over livet. Samtidig kunne jeg godt lide, at hun tog initiativ til at sige noget til de larmende børn, uden hun gjorde det på en dominerende måde, siger Filip til Metroexpress.

Men samtalen og kærligheden blev kort, for et øjeblik senere skulle kvinden af toget, inden den hårdtramte Filip fandt modet til at spørge om hendes navn eller telefonnummer. 

Selvom det er halvandet år siden, Filip stødte på kvinden, kan han ikke slå hende ud af hovedet, for hvad nu hvis hun er hans livs store kærlighed?

Derfor har skolelæreren meldt sig til et program på DR3, hvor danskere kan få hjælp til at finde deres ‘forsvundne’ kærlighed.

Filip Gravers Nielsens oplysninger om kvinden er meget sparsomme. Han ved, at hun er tysk og har arbejdet som teolog i Tyskland. Hans beskrivelse af hende lyder: en lav, mørkhåret kvinde med spidst ansigt på omkring 35 år.

Hvis det skulle lykkes DR3 og Filip at finde nålen i høstakken, er skolelæreren godt klar over, at den tyske kvinde måske ikke er interesseret i ham eller måske er gift. 

- Hvis jeg finder ud af, at hun har mand og børn, vil jeg selvfølgelig blive skuffet, men jeg vil også føle mig lettet. Jeg vil bare gerne have en form for afklaring, så skal jeg ikke gå og bryde min hjerne med det, siger han til Metroxpress.

Tv-programmet med den håbløst forelskede Filip sendes til januar.