Fire unge mænd smidt af fly til Tyrkiet fordi de spillede denne sang

Skrevet af Nils Würtzenfeld

06/10/2016
Privatfoto
Privatfoto
Fire mænd blev smidt af et fly, da flypersonalet bestemt ikke delte deres musiksmag. Mændene benægter, at de har været forstyrrende og mener, at de er blevet dømt på deres udseende.

Dagens topnyheder

De fleste af os ved efterhånden godt, at man hverken skal råbe 'terror', 'bombe' eller andre bekymrende udtryk, når man skal ud og flyve.

Fire unge mænd, der befandt sig på et turistfly fra Manchester i England til Dalaman i Tyrkiet, er dog blevet anklaget for at udfordre skæbnen, ved at være særdeles upassende. Det skriver The Mirror.

For de fire unge mænd valgte - angiveligt - at spille en sang, hvori ordet 'bombe' blev gentaget adskillige gange. Derudover har repræsentanter fra flyselskabet, Thomas Cook Airlines, også fortalt, at de fire unge mænd var særdeles forstyrrende, hvilket skabte utryghed blandt de andre passagerer.

Dette fik flypersonalet til at kontakte landjorden, og da først flyet havde sat landingshjulene på tyrkisk jord, blev samtlige passagerer bedt om at blive siddende i deres sæder. Ind i flyet kom nemlig fire svært bevæbnede tyrkiske betjente, som tog de forstyrrende mænd med sig.

De fire mænd - 19-årige Nabeal Iqbal, 21-årige Hammad Ahmed – der begge er tandlægestuderende  - samt den 23-årige lager-manager Shabad Niaz og 18-årige studerende Tasiq Ali forstår dog ikke, hvorfor de blev eskorteret af flyet og fastslår, at anklagerne mod dem er opdigtede.

- Foran i flyet beskyldte flypersonalet os for at have sagt ordet 'bombe' og for at have efterladt en taske med en bombe ude på toilettet. Vi ved, at vi ikke brugte ordet bombe, og at vi ikke havde en bombe. Det var ydmygende. Jeg ville aldrig sige sådan noget på et fly, fastslår Nabeal Iqbal, der udmærket godt ved, at man ikke skal spøge med sådan noget.

- Siden 9/11 er det altid i nyhederne, når folk bliver eskorteret af fly. Derfor er det bedst ikke at joke med sådan noget, forklarer han.

Privatfoto

Både Nabeal Iqbal og de tre andre mener ikke, at de er blevet behandlet fair af flyselskabet.

- Det var en rigtig ydmygende oplevelse. Jeg føler ikke, at vi på nogen måde blev behandlet retfærdigt. Det er muligt, at vi var en smule højtrystede. Vi grinte og jokede med folk rundt om os, forklarer han, men understreger samtidig, at de ikke var nær så forstyrrende, som flypersonalet har beskyldt dem for at være.

- Da vi blev fjernet, sagde én fra flypersonalet; 'Jeg kan ikke tro, at I sagde bombe på flyet. Det er frastødende, og I får aldrig lov til at flyve med Thomas Cook igen.' Vi forklarede hende, at vi aldrig havde sagt det, lyder det fra Nabeal Iqbal, der også forklarer, at de fire heller ikke spillede en 'bombe-sang', da det ville have krævet, at deres mobiltelefoner havde haft wiki-adgang. Hvilket de ikke havde.

- De har ændret på sandheden, lyder kritikken fra de fire mænd, der mener, at de blev smidt af flyvet for at være 'skæggede asiatere'. 

En af medpassagererne, der befandt sig nogle rækker bag de fire mænd, har siden fortalt M.E.N., at hun intet havde hørt om nogen bomber.

- Der var ingen dårlig opførsel eller noget fra deres side. Der var en gruppe kvinder foran dem, der var virkelige fulde og højtrystede, men det var ikke tilfældet med de fire mænd, fortæller den kvindelige medpassager.

En talsperson fra Thomas Cook Airlines fastholder dog, at de fire mænd var ekstremt forstyrrende, og at de derfor blev sendt af flyet.

De fire venner blev efterfølgende løsladt, efter de havde nægtet af betale 60 pund (50 kroner) i bestikkelse til de tyrkiske betjente.

Mændene fortsatte deres ferie i Marmaris, men da de skulle hjem, og mødte op i Dalaman Lufthavn for at flyve hjem – igen med Thomas Cook Airlines – blev de afvist og måtte overnatte på bænke i lufthavnen.

Dagen efter lykkes det dem endelig at komme hjem med en anden afgang fløjet af Pegasus Airlines.