Sara Novic fra Brooklyn, USA har fået en del trafik og opmærksomhed omkring sin twitter-profil, efter at kvinden skulle med et fly til Cincinnati fredag denne uge.
På det ene af de tre sæder i flyets side sad en mand, som Sara dermed skulle dele række med på turen.
Mellem dem var der tilsyneladende tomt - indtil det gik op for kvinden, at der var en del påstyr om netop midtersædet.
Personalet i flyet var nemlig ikke helt tilfredse med den noget utraditionelle passager, der skulle optage pladsen mellem Sara og den fremmede mand: En uhyggelig dukke med eget pas og altså også sæde.
Da det gik op for Sara, at hun skulle sidde ved siden af mandens slidte dukke, der ifølge hende lignede noget fra en gyserfilm, begyndte hun at tweete om sin oplevelse:
- Godt nyt: Der sidder ikke nogen i midtersædet ved siden af mig. Dårligt nyt: Skrækindjagende babydukke, der tilhører manden i flysædet op mod vinduet, sidder ved siden af mig.
Hun fortsatte med at tweete på hele turen:
- Okay, han købte så dukken en billet.
- Stewardessen forsøger at forklare manden, hvorfor han ikke bør bruge dukkens navn på en billet næste gang, han køber et sæde til hende, uddybede hun løbende midt i sit eget milde angstanfald over at være vidne til det mærkværdige optrin.
Flyselskabet havde forinden forsøgt lettere desperat at matche oplysningerne fra det falske pas, dukken naturligvis også besidder, med de oplysninger, de havde i deres register.
- MEN SÅ GIK DET OP FOR DEM, AT DER IKKE ER TALE OM EN VIRKELIGT MENNESKE, tweetede Sara måbende, som også tog nedenstående billeder af det, hun betegner som en levende mareridt:
Hun var heldig nok at komme til at sidde ved siden af ham igen på det næste fly, hun skulle med.
- Det gode ved det er, at Barbara (dukkens navn red.) var en utrolig velopdragen baby, tilføjer hun i et tweet.
Roen overdøves til gengæld af de skræmmende fakta så som at mandens eneste anden medbragte ”vare” udover dukken med det krakelerede ansigt var en hel pakke bananer, mener Sara, der til sidst bare gerne ville hjem og ud af flyet.
