Folk kritiserede model for at være for tynd - hendes svar er perfekt

Skrevet af Ane Sørensen

02/09/2015

Dagens topnyheder

Den australske model Genevieve Barker er blevet kritiseret, efter fotografen Brydie Mack lagde et billede af hende på sin Instagram-profil.

Forargede brugere reagerede på fotografiet af modellen med kommentarer som ‘et skelet’ og ‘ulækkert’.

Det fik Genevieve Barker til at udtale følgende til Daily Mail:

- Jeg ser hele tiden artikler, der fordømmer de, der kritiserer folk for at være overvægtige - og om, hvor rystende det er, hvis en kvinde nogensinde skulle kalde en anden kvinde for ‘for stor’. Men hvis folk kommenterer tynde kvinder med ‘for tynd’, ‘spis noget’, ‘mager’ eller ‘ulækker’, betragtes det som et opråb på vegne af ‘rigtige’ kvinder. Jeg er tynd, og jeg er en rigtig kvinde, siger Genevieve Barker.

Læs mere: Dansk modemagasin får massiv kritik på Facebook for supertynd model

- Jeg plejede at skamme mig og føle mig skyldig, for at være, som jeg er. Det gør jeg ikke længere, jeg arbejder hårdt for min krop. Jeg er naturligt slank, jeg træner de fleste dage. Jeg træner som en atlet, jeg nærer mig med de fødevarer, der hjælper mig til at træne og giver mig energi til de lange dage med fotograferinger. Jeg er sund og stærk - og ja, tynd, afslutter hun.

 

 

Et billede slået op af Brydie Mack (@wolfcubwolfcub) den

25. Aug 2015 kl. 4:38 PDT  

Et billede slået op af Genevieve Barker (@genevieve_barker) den

2. Aug 2015 kl. 9:17 PDT

 

 

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: