Forældrene troede, at datterens smerter i benet var vokseværk - men lægerne afslørede den uhyggelige sandhed

Skrevet af Nils Würtzenfeld

23/01/2017
Privatfoto
Privatfoto
En 12-årige pige fik pludselig slemme smerter i sin ene ben. Først troede familien, at det var vokseværk, men på hospitalet fik de en uhyggelig besked.

Mest læste i dag

Da 12-årige Ashleigh Massey i september sidste år begyndte at få underlige smerter i sit højre ben, antog forældre blot, at der måtte være tale om vokseværk.

Langsomt blev smerterne dog værre, og til sidst havde den stakkels pige svært ved bare at komme til og fra skole. Det skriver Mirror.

- En dag hvor hun havde fri, legede de andre børn i haven, men Ashleigh sad bare på sofaen og græd, fordi hun havde ondt. Jeg sagde, at hvis det var så slemt, så burde vi søge læge, fortæller pigens far, Chris Massey.

Familien fra Chessington, i det sydvestlige London tog derfor på hospitalet med Ashleigh Massey, hvor de dog hurtigt blev sendt hjem igen, da lægerne ikke kunne finde en grund til smerten.

- Vi var der i et par timer, hvor hun blev undersøgt, og så tog vi hjem igen, fortæller Chris Massey.

Men på vej hjem i bussen fik forældrene et opkald, der skulle ændre alt.

En læge var nemlig ikke tilfreds med de undersøgelser, der allerede var blevet lavet.

Han ønskede derfor, at familien kom tilbage, så han kunne eksaminere Ashleigh Massey endnu engang – blandt andet ved at foretage røntgenbilleder.

Lægen havde nemlig en mavefornemmelse, der sagde, at noget var galt.

Privatfoto

Privatfoto

 

Privatfoto

Privatfoto

På hospitalet blev Ashleigh Massey MRI-scannet og fik taget blodprøver, og hurtigt gik alvoren op for lægerne.

- Efter undersøgelserne sagde lægen undskyld, og jeg spurgte ham, hvad han mente. Han sagde, at hans mavefornemmelse var, at hun havde kræft, fortæller Chris.

Og ganske rigtigt. Det viste sig, at Ashleigh Massey led af osteosarkom – en sjældent form for knoglekræft i sit højre ben.

- Min kone og jeg kiggede på hinanden med et øje på vores datter, og vi var fuldstændig knuste, fortæller Chris Massey.

Forældrene var overbeviste om, at de nu ville miste deres datter, men heldigvis viste kræften sig at være i så tidligt et stadie, at man var i stand til at behandle den.

Derfor modtager Ashleigh nu kemoterapi, og 31. januar skal hun opereres for at have fjernet den kræft-tumor, der sidder i hendes ben.

Samtidig har familien valgt at stå frem med deres historie for at advare andre om at tage pludselig og uforklarlige smerter alvorligt.

- Risikoen for, at det er kræft, er små, men hvis det er kræft, så er der større sandsynlighed for en succesfuld behandling, jo tidligere det bliver opdaget, fastslår Chris Massey.