Forskning: Lykkelige par putter i 15 minutter efter sex

Skrevet af Nils Würtzenfeld

30/05/2017
Et særligt godt råd vil styrke jeres parforhold lige efter en tur på lagnerne.

Dagens topnyheder

De fleste kan sikkert blive enige om, at vi som par ikke kommer hinanden meget tættere, end når vi er midt i en elskovsstund.

Men faktisk så findes der en ’øvelse’, som på sigt kan bringe os endnu tættere sammen og samtidig styrke romantikken i parforholdet. Det skriver Ozy.com.

Ifølge et studie er det nemlig hverken blomster, en stearinlys-middage eller søde ord, som for alvorlig styrker romantikken mellem jer.

I stedet lyder rådet, at man bør ligge helt tæt og putte i 15 minutter efter et samleje.

Det er to forskningsstudier fra Toronto i Canada, der har udspurgt 450 vokse om deres gøren og laden efter en omgang lagengymnastik.

Studiet viste, at de par, som gav sig tid til at ligge og nusse efter en hyggestund i soveværelset, også var de par, som oplevede mest tilfredsstillelse og romantik i parforholdet.

Ud fra den angivne mængde tid, som de forskellige par mente, de brugte på at nusse, kunne forskerne afslutningsvis konkluderer, at cirka 15 minutter i hinanden arme efter et knald, vil styrke de fleste parforhold.

Studiet viste i øvrigt, at det både var mænd og kvinder, der havde behov for at ligge og putte efter et samleje.