Foruroligende brev: Nabo, som ikke bryder sig om børnegrin, giver mor et ultimatum

Skrevet af Sol Stoffregen

24/04/2015

Mest læste i dag

I sidste uge fandt en mor fra Arizona et anonymt brev i sin postkasse, som med det samme fik hende til tasterne på Facebook, hvor hun delte brevet.  

Det computerskrevne brev, som man kunne mistænke stammer fra en mand uden børn, kom efter, at kvindens barn havde leget og grinet udenfor i deres have, hvilket tydeligvis havde chikaneret en nabo.

Læs også: Hårdtpresset babymor raser over anonym klage fra nabo: Se hendes ærlige svar

I brevet står der:

"Kære nabo. Du flyttede til til nabolaget for et år siden, og jeg ville gerne give dig tid til at rette op på dette problem på din egen måde, men du er åbenbart for ubetænksom til at gøre noget ved det. Hver dag i denne uge, når vejret har været godt, og vinduerne er åbne, lader du dit lille grindende barn løbe frit rundt i din baghave, og det bliver bare ved og ved. Det er meget forstyrrende for mine to hunde og min fugl, som sidder ved vinduet og holder af at kigge ind i din have. Måske du kunne spørge ham (barnet red.) om at skrue lidt ned for grineriet eller i det mindste begrænse hans udetid til 15-20 minutter om dagen, så mine hunde kan være udenfor uden at se ham løbe rundt. Hvis denne slags opførsel fortsætter, vil jeg ringe til politiet!".

Læs også: ‘Vi er trætte af at se på din datter’: Nybagt mor i chok over brev fra venner

De vrede og truende ord har skabt en del røre på Facebook, hvor folk er rasende over det anonyme brev, som er blevet delt over 25.000 gange på få dage. Brevet er endt på Facebooksiden Twin Cities News Talk.

Flere Facebook-brugere foreslår, at moren åbner en dagpleje i sit hjem, så der er grinende børn i haven hele dagen, eller at hun holder rigtig mange børnefødselsdage i haven. Mens en anden skriver, at moren burde rette de mange grammatiske fejl i brevet og give det tilbage til naboen, som ikke kan være svær at finde udfra oplysningerne om to hunde og en fugl.

Se brevet her: