Foruroligende tegn på at din kollega er psykopat

Skrevet af Nils Würtzenfeld

29/01/2018
Hvordan opfører din kollega sig, når chefen stikker hovedet ind af døren? Ifølge forskere siger din chefs tilstedeværelse nemlig noget om din kollegas mørke sider.

Dagens topnyheder

Det findes sikkert massevis af danskere, der enten i raseri eller fuldskab har beskyldt deres chef for at være psykopat.

Nu påstår en række forskere dog, at din chef - psykopat eller ej - kan være med til at udpege andre psykopater på din arbejdsplads. Det skriver Independent.

To separate forskningsstudier er nemlig nået frem til, at psykopater - modsat de fleste medarbejdere - trives under strenge og hårde chefer.

Studiet fra 2017 er blevet publiceret i the Journal of Business Ethics og heri kiggede man nærmere på, hvordan mennekser trives under en dominernede og ubehøvlet chef, der udnytter sine medarbejdere, invaderer deres privatliv, medvirker til sladder og generelt skaber et dårlige og psykisk ustabilt arbejdsmiljø.

Mens langt størstedelen af alle personer mistrives under en negativ chef, så findes der dog en lille andel, som modsat alle andre har det fint under utrygge og ubehaglige arbejdsforhold.

I det ene studier stillede forskerne 419 frivillige forsøgspersoner overfor en række ledelse-scenarier, mens man observerede deres reaktioner og svar.

I det andet studie blev forsøgspersoner bedt om at fortælle om deres egne chefer, og efter at have sammenfattet de to studier, var forskerne nået frem til en klar konklusion.

De personer, der havde det godt under en hård og grov chef, var også de personer, der besad psykopatiske persontræk.

- Der findes primære og sekundære dimensioner af psykopati. I begge tilfælde ses høje niveauer af antisocial adfærd, men folk der scorer højt i primær psykopati, mangler empati og er kølige og frygtløse.

- Disse personer reagerer ikke på ting, der får andre mennesker til at føle sig stressede, bange eller vrede, lyder det fra Charlice Hurst, der er en af forskerne bag studiet.