Fræk undersøgelse: Så længe varer et gennemsnitligt samleje

Skrevet af Ane Sørensen

19/03/2017
Modelfoto: Shutterstock
Modelfoto: Shutterstock
Et britisk sexlegetøjsfirma har spurgt deres kunder, hvor længe de holder i dobbeltsengen.

Mest læste i dag

Et gennemsnitligt samleje mellem to heteroseksuelle mennesker varer i omkring 19 minutter, hvoraf 10 af disse minutter bliver brugt på forspillet.

Sådan ser det i hvert fald ud, hvis man skal tro en ny undersøgelse fortaget af det britiske sexlegetøjsfirma Lovehoney. 

Det skriver Independent.

Undersøgelsen er baseret på besvarelser fra 4.400 af Lovehoneys egne kunder. Lidt over halvdelen udtrykte en tilfredshed med samlejets længde, mens 19 procent af kvinderne og 23 procent af mændene gerne så, at det varede lidt længere.

Næsten hver fjerde af de adspurgte så gerne, at deres lagengymnastik strakte sig over en halv time, mens to tredjedele var tilfredse med mindst 15 minutter i dobbeltsengen.

Efter alt at dømme er der nogle af deltagerne, som føler sig rimelig snydt hvad angår deres sexliv. Ifølge deres besvarelser måtte de nemlig nøjes med en quickie 21 procent af tiden.