Gæst på restaurant gør årets mest væmmelige fund i sin salat: 'Noget smagte surt'

Skrevet af Ane Sørensen

26/06/2017
Foto: Shawna Cepeda
Foto: Shawna Cepeda
En amerikansk kvinde havde en grim oplevelse, da hun for nylig spiste på en pizza-restaurant.

Mest læste i dag

Shawna Cepeda fik en ulækker overraskelse, da hun for nylig sad og spiste på en restaurant i den amerikanske stat Californien.

Efter hun havde spist af sin salat flere gange, undrede den 40-årige kvinde sig over, at noget smagte surt.

Det skriver britiske The Sun.

Da Shawna Cepeda kiggede nærmere på sin salat fik hun øje på noget, der så lidt mærkeligt ud. Hun viste det straks til sin mand:

- Jeg spurgte ham: Er det et salatblad? Så kiggede han og min datter på det, og han svarede: Det er fandme en frø, siger Shawna Cepeda til The Sun.

Og ganske rigtigt, blandt de grønne blade lå en død frø.

Artiklen fortsætter under billederne.

Foto: Shawna Cepeda

Foto: Shawna Cepeda

Foto: Shawna Cepeda

Shawna Cepeda har efterfølgende givet pizza-restauranten BJ en anmeldelse, hvor hun kun har tildelt dem en enkelt stjerne:

- Manageren forklarede, at deres produkter kommer fra en leverandør. Men vasker de ikke deres grøntsager, før de bliver leveret? Jeg sagde til ham, at frøen kunne have salmonella og hvem ved, hvor længe den har ligget i posen, skriver Shawna Cepeda blandt andet i anmeldelsen.

Restaurantens manager satte familiens middag på husets regning, men bad dem betale for de tre øl, som de havde drukket til maden. Senere ringede restauranten til Shawna Cepeda for at tilbyde hende en undskyldning og et gavekort på 50 dollar (det svarer til lidt over 300 danske kroner).

Ifølge restauranten selv, er gæsternes tilfredshed og kvalitetskontrol deres højeste prioriteter:

- Vi tager situationer som denne her meget alvorligt og har lanceret en intern undersøgelse - herunder en diskussion med vores leverandører og distributører for at sikre, at intet lignende sker i fremtiden, udtaler BJ’s Restaurant and Brewhouse til The Sun.

Kvinde købte ring på loppemarked for 90 kroner - nu er den blevet solgt for et vanvittigt beløb