Giga-edderkop terroriserer husejer med araknofobi

Skrevet af Nils Würtzenfeld

24/10/2017
Foto: Reddit
Foto: Reddit
En stakkels husejer fik sit livs chok, da en ubuden gæst med otte ben pludselig kravlede rundt på hans badeværelse.

Mest læste i dag

Lider du af araknofobi? Så skal du muligvis ikke læse videre, hvis du vil gøre dig forhåbninger om at kunne sove i nat.

Under alle omstændigheder så har en stakkels australsk mand med sikkerhed fået ødelagt sin fremtidige nattesøvn, efter en kæmpe snubletrådsedderkop pludselig dukkede op i hans hjem i området Mount Dandenong tæt på Melbourne. Det skriver Daily Mail.

Manden, som på Reddit går under brugernavnet EddieAteDynamite, har selv forklaret, at han lider af araknofobi, altså frygt for edderkopper, hvilket gjorde ham helt ude af den, da en kæmpe snubletrådsedderkop pludselig kravlede rundt på hans badeværelse.

Foto: Reddit

Den rædselsslagen mand fik dog samlet sig så meget, at han var i stand til at tage et par billeder af den kraftige krabat, som han efterfølgende delte på Reddit – til skræk for sitets andre brugere.

Billedet blev delt med titlen 'huge huntsman in my bathroom' (stor snubletrådsedderkop i mit badeværelse, red.) men da flere internetbrugere havde studeret bæstet, kunne de komme med oplysning, der på ny skræmte livet af EddieAteDynamite.

Basseret på dyrets størrelsen vurderede flere Reddit-brugere nemlig, at det ottebenede monster måtte være en gravid hun-edderkop, da den tilsyneladende bar rundt på en ’sæk’ på ryggen fyldt med hundredevis af små æg.

Foto: Reddit

 - Som det ser ud, kan du godt forberede dig på en del flere snubletrådsedderkopper. Jeg ville flytte hende (edderkoppen), skrev en bruger til EddieAteDynamite.

- Hun har røvet fuld af små babyer, skrev en anden.

Selv har den skræmte husejer siden fortalt, at han hellere ville have en slange løs på badeværelse.

- Ligesom mange andre, så lider jeg af araknofobi. Hvis det var en slange, havde jeg ikke haft nogen problemer med at gå tættere på. Dette er det tætteste, jeg tør gå på, skrev EddieAteDynamite, da flere reddit-brugere skrev og spurgte, om han ikke ville tage nogle billeder tættere på.

Seneste oplysning i sagen forlyder, at det er lykkes den stakkels mand at fjerne den store edderkop til ’en god gåtur’ væk fra sit hus. Nu håber han bare, at hun – eller ungerne – aldrig vender tilbage.

Læs også: Så hurtigt kan alle jordens edderkopper æde hele den danske befolkning