Gys, gisp og bvadr: Edderkop kravler ud af banan

Skrevet af Morten Larsen

14/06/2015

Dagens topnyheder

Af og til sker det, at der bliver fundet levende edderkopper i supermarkedernes papkasser med bananer i.

Men hvordan ville du reagere, hvis skrællen på din banan blev sprættet op indefra, og en stor basse af en edderkop kravlede ud?

En ny video viser det værste mareridt for en person, der lider af araknofobi.

For hvad der lader til at være en helt almindelig banan gemmer på en krybende hemmelighed.

Læs også: Aldi-butik lukket efter kunde finder æg fra livsfarlig edderkop i bananklase

I videoen ses en helt intakt banan – altså stadig med skræl på – ligge på en bordplade.

Men lidt inde i optagelsen kan man se, at noget bevæger sig under den gul/brune bananskræl - der kravler noget rundt på indersiden af frugten.

Ækelheds-faktoren når sit klamme klimaks til sidst i videoen, hvor en stor edderkop for brudt hul i skrællen og vælter ud på bordpladen. Gys, gisp og bvadr!

Flere brugere på YouTube anklager i kommentarfeltet videoen for at være falsk, mens andre her proklamerer, at de har spist den spiste banan her i livet.

Videoens autencitet er fortsat ikke bekræftet – men ækelt ser det ud. Se selv her:
 

Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler: