Gys! Mand sidder i sin bil, da noget pludselig ’kravler’ i hans ben

Skrevet af Nils Würtzenfeld

17/08/2017
Foto: Angel Bermudez/Facebook
Foto: Angel Bermudez/Facebook
En mand fik tirsdag noget af et chok, efter han havde været i fitnesscenter.

Mest læste i dag

Rigtig mange fitnessudøvere ynder at presse sig selv og deres krop til det yderste.

Én af disse er amerikanske Angel Bermudez fra Californien, der tirsdag havde været en tur i træningscenter for at løfte vægte.

Det skriver Daily Mail.

Efter en hård træningsseance satte Angel Bermudez sig ind i en bil sammen med en kammerat, da han pludselig mærkede en voldsom smerte i sin højre lægmuskel.

Da Angel Bermudez kiggede ned på sit ben, kunne han se, hvordan noget tydeligt bevægede sig inden i det.

Det gik hurtigt op for Angel Bermudez, at der var tale om en meget voldsom omgang krampe efter træning, selvom det mere lignede noget fra en gyserfilm.

På trods af at de vilde kramper var yderst smertefulde, kunne Angel Bermudez ikke lade være med at finde sin mobiltelefon frem og filme episoden.

I knap 50 sekunder dokumenterer Angel Bermudez de voldsomme kramper, mens han flere gange ikke kan holde sin smerte tilbage.

- Åh min Gud, det vil ikke stoppe, kan man på et tidspunkt høre den stakkels mand stønne.

Siden har Angel Bermudez selv valgt at lægge den opsigtsvækkende video på Facebook, hvor han har delt den med teksten:

- Efter min træning. Begyndte at slappe af og så skete dette. Skide kramper! Se på det lort. Smertefuldt – det var det.

Efter optagelsen tirsdag blev delt på Facebook, er videoen blevet set mere end 15 millioner gange og delt knap 180.000 gange.

Det menes, at Angel Bermudezs ben er gået i krampe som følge af dehydrering ovenpå den hårde træning.

Du kan se den skræmmende video herunder: