Gys! Ung kvinde tvunget til at køre 20 minutter med KÆMPE edderkop i bilen

Skrevet af Nils Würtzenfeld

22/11/2017
Foto: Youtube
Foto: Youtube
En stakkels kvinde var på vej hjem, da en ottebenet medpassager pludselig dukkede op.

Mest læste i dag

Hvis du lider af araknofobi, så skal du muligvis ikke læse denne historie – og i hvert fald slet ikke se den video, som ligger nederst i artikel.

Du risikerer nemlig, at du aldrig tør sætte dig ind i din bil igen.

Sådan har australske Bianca Merrick det i hvert fald, efter den 24-årige kvinde for nylig var ude at køre og en aldeles uønsket, blind passager pludselig dukkede op. Det skriver Metro.

Den unge kvinde var på vej hjem en aften, da hun pludselig fornemmede noget ud af øjenkrogen. Da hun kiggede op fra rattet, sad der en kolossal edderkop over hendes hoved.

På trods af at Bianca Merrick er en hårdfør australier, der er vant til store edderkopper, gik hun alligevel i panik over det ottebenede monster, der pludselig havde bestemt sig for at få et gratis lift.

Desværre for kvinden, var der ingen muligheder for at holde ind til siden, så hun blev tvunget til at køre videre med bæstet kravlende rundt på indersiden af bilens tag. En oplevelse som Bianca Merrick filmede undervejs og siden har lagt på Youtube.

I hele 20 minutter, der sikkert har føltes som en evighed, måtte kvinden køre med den enorme edderkop faretruende tæt på sit ansigt, før hun nåede sit hjem.

Her fløj hun ud af bilen, smækkede døren og låste den.

Dagen efter, da Bianca Merrick havde fået assistance til at fjerne det uhyggelig dyr, var det krablende uhyre dog sporløst forsvundet, og selvom man ledte hele bilen igennem, var edderkoppen pist væk.

Derfor følte Bianca Merrick sig tryg nok til at sætte sig tilbage i sin bil, men bare et par dage senere, fik hun endnu en forskrækkelse.

Edderkoppen var nemlig tilbage og sad igen og gloede på hende under en køretur.

- Jeg kan ikke fatte, at den samme ting skete to gange. Efter at jeg ikke kunne finde den morgenen efter den dukkede op den første gang, var jeg helt sikker på, at den ikke længere sad i bilen, men var kravlet ud, forklarer en stadig skræmt Bianca Merrick og fortsætter.

- Men da jeg parkerede i går aftes, kravlede den pludselig frem fra under passagersædet. Den kravlede mod mig og havde virkelig lange ben. Det var så ulækkert! Jeg flippede helt ud, hver gang jeg kiggede på den og fik kvalme. Jeg tænkte; hvis den sætter sig på mig, dør jeg, lyder det fra den 24-årige kvinde.

Siden de to møder med den store edderkop har Bianca Merrick sjov nok ikke længere lyst til at sætte sig ind i sin bil.

- Jeg kunne se, hvor behåret den var. Den var ligesp store som min hånd. Jeg er en smule bekymret for, at den har efterladt en rede, før vi endelig fik den fjernet – så nu overvejer jeg at sælge min bil, afslutter den uheldige kvinde.

Du kan se den hårrejsende video herunder: