Hårrejsende video: Krabbe spiser maden i gryden, mens den langsomt bliver stegt

Skrevet af Nils Würtzenfeld

18/10/2017
Foto: Youtube
Foto: Youtube
En foruroligende video fra Kina forarger lige nu personer verden over.

Mest læste i dag

Det er ingen hemmelighed, at der verden over findes store kulturelle forskelle. Indimellem skaber disse forskelle dog stor forargelse, når internettet er med til at sætte fokus på skikke væsentlig anderledes end vores egne.

Det fremstår tydeligt, efter en video fra Kina i øjeblikket cirkulerer på nettet og viser, hvordan en levende krabbe er ved at blive tilberedt til et måltid. Det skriver Independent.

Den makabre video viser en levende krabbe, der befinder sig i en olieret gryde omgivet af snittede grøntsager.
 
Mens den intetanende krabbe har travlt med at spise de grøntsager, der paradoksalt nok har formål netop at give smag til det spiselige skaldyr, er gryden ved at blive varmet op.

Mens olien begynder at koge, kravle krabben rundt i gryden efter de sitrende grøntsager, hvilket efterlader seerne med en ubehagelig følelse i kroppen.

Værre bliver det kun af, at  klippet er blevet vist i et kinesiske underholdningsprogram på China Global Television Network, hvor man endda kan høre publikum grine i baggrunden, mens en fortællerstemme kommenterer på krabbens sprællende ’dødsdans’.

Optagelsen stammer eftersigende fra byen Changsha i Yunan-provinsen og er optaget i løbet af den seneste måned.

Siden er videoen også havnet på Youtube, hvor den til gengæld har skabt stor vrede blandt internetbrugere verden over, som alle er forargede – både over den nådesløse tilberedning, men også over det grinende publikum, der tydeligvis fornøjes over krabbens brutale skæbne.

Mange steder i verden er man stadig af den overbevisning, at krabber og andre skalddyr ikke føler smerte, men det er modbevist flere gange. Blandt andet gennem et forskningsstudie fra 2013, der er blevet publiceret i the Journal of Experimental Biology. Her slog forskere fast, at ikke bare kunne krabber mærke smerte – de kunne også huske den.

Viden som denne har ført til, at krabber i dag hører under loven for dyremishandling  det fleste vestlige lande.

Du kan se den omtalte video herunder: