Han kan ikke kysse sin kæreste offentligt: 'Folk tror, jeg er pædofil'

42-årige britiske Shakey Finks er bange for at forlade sit eget hjem i Plymouth, efter at han er blevet beskyldt for at være pædofil, fordi hans kæreste ser yngre ud, end hun faktisk er. Det skriver Mirror.

Jessica Stevens er 32 år, men parret er ofte blevet chikaneret, fordi folk tror, at hun er under 18 år. Politiet har af samme grund anbefalet Shakey Finks altid at have en kopi af hendes kørekort på sig, så han kan bevise, at hans kæreste faktisk er en voksen kvinde.

Finks siger, at han flere gange har oplevet af blive råbt af på gaden. Der har sågar været et billede af ham i omløb på lokale skoler med fejlagtige beskyldninger.

Artiklen fortsætter under billedet.

De falske beskyldninger har fået Shakey Finks til at gå til politiet og bede om et baggrundstjek for at bevise for omverdenen, at han ikke har nogle kriminelle forhold bag sig. Men det har ikke været nok til at sætte en stopper for rygterne, som han siger, har ødelagt hans liv.

Han bliver blandt andet beskyldt for at have voldtaget små børn.

- Jeg har været hos politiet og har fået foretaget et fuldt baggrundstjek. Jeg har ikke nogen kriminel baggrund. Jeg har aldrig været anholdt eller sigtet for noget i hele mit liv. Når jeg går ned i byen, tager mødre fat i deres små børn og holder dem tæt, siger Finks til Mirror.

Han forklarer, at hans kæreste Jessica Stevens ser ung ud, fordi hun er meget lille af statur og derfor ikke ligner en 32-årig. Da folk så dem sammen, begyndte rygterne.

Når Shakey Finks går forbi en pub, råber mænd i alle aldre efter ham. Han har sågar oplevet, at en pige på bussen har beordret ham til at stige af, fordi hun ikke vil køre med samme bus som ham.

- Jeg plejede at gå til pilates, og han gik hen for at møde mig med tårene løbende ned af kinderne, fordi han havde mødt nogen på vejen, som havde råbt ondskabsfulde ting efter ham. Vi kan ikke lide at gå ud mere, fortæller Jessica Stevens til Mirror.

Hun har selv været hos politiet tre gange det sidste halve år i afmagt over situationen. Politiet støtter parret og bekræfter, at Shakey Finks ikke har gjort noget kriminelt, men det lader ikke til, at rygterne er nemme at aflive alligevel.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV