Her får 11-årig den vigtigste besked i sit liv: ‘Mit hjerte var ved at eksplodere’

Skrevet af Ane Sørensen

11/10/2017
Foto: Jackie Alexander
Foto: Jackie Alexander
Et overvågningskamera har fanget det utrolige øjeblik, hvor en 11-årig pige pludselig får rigtig gode nyheder.

Dagens topnyheder

Et overvågningskamera på American Heritage School i den amerikanske stat Utah fangede sidste mandag et rørende øjeblik, som nu går internettet rundt.

I videoen ser man 11-årige Tannah Butterfield, som springer i armene på skolens kontorchef Jackie Alexander. Hun har lige fået at vide, at hendes plejefamilie har adopteret hende.

Det skriver det lokale medie KUTV.

En dommer havde godkendt plejeforældrenes anmodning om at adoptere hende og hendes to yngre søskende. Det betyder, at Tannah Butterfield endelig har fået den familie, som hun havde drømt om i årevis. 

Den 11-årige pige omtaler adoptionen som det bedste, ‘der nogensinde er sket i hendes liv’. 

Efterfølgende delte Jackie Alexander den bevægende video, fordi hun ønskede, at alle skulle se det hjertevarme øjeblik.

Kontorchefen var i et dystert humør den dag på grund af skyderierne i Las Vegas aftenen før. Men hun blev straks meget glad, da hun så Tannah Butterfield glædesstrålende reaktion.

- Jeg var nødt til at lade folk se, at der sker meget i verden. Meget sorg, men ved du hvad? Der sker også glæde hver dag, siger Jackie Alexander til KUTV.

Se Tannah Butterfields reaktion på den gode nyhed i videoen lige herunder.