Hold på hat og briller: Jorden går under i aften

Skrevet af admin

29/07/2016

Dagens topnyheder

Dagens.dk skrev om det forestående fænomen for 10 dage siden her, og nu hvor dagen for den store udslettelse af kloden omsider er kommet, bringer vi lige en lille påmindelse. For nu er det altså nu.

'End Times Prophecies', en gruppe religiøse fanatikere, er bombesikre på, at jorden går under i aften. Det skriver Daily Mail.

Den længeventede apokalypse vil betyde, at jordens magnetiske poler vender sig, mens en arrig Jesus kommer tilbage for at dømme alle levende og døde. Jorden bliver tilintetgjort, og kun de sande troende klarer skærene.

En anden fanatisk sammenslutning af kristne fundamentalister spåede sidste år, at dommedag ville finde sted 7. oktober 2015. De tog som bekendt fejl, så det er nok rimeligt at antage, at 'End Times Prophecies' heller ikke har styr på krystalkuglen.

Men de prøver da. Det må man give dem. 'End Times Prophecies' har delt en video, som er blevet set mere end 5,2 millioner gange på Youtube, hvor de argumenterer for deres dystre forudsigelse med bibelvers. Blandt andet åbenbaring 6:12, som lover følgende knald:

- Der vil komme et voldsomt jordskælv, og solen vil blive sort som grove sorte klæder, og månen vil vende sig fuldstændigt.

- Stjernerne vil falde til jorden, ligesom modne figner falder fra træet, når en stærk vind ryster det. Hvert bjerg og hver en ø vil flyttes fra sin plads.

Se hele videoen herunder.

Nu kan du altså godt aflyse weekendplanerne. Hvad skal du bruge dine sidste timer på?

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: