Hotellet bad nybagt mor pumpe sin mælk ud på toilettet - det kom de til at fortryde

Medarbejderne på et hotel nægtede angiveligt at finde et privat sted, hvor den amerikanske mor Lynda Mazzalai Nguyen kunne pumpe mælk ud til sit barn.

Derfor besluttede Lynda Mazzalai Nguyen sig for at gøre det på et lidt mere offentligt sted  - nemlig midt i hotellets lobby.

Det skriver Today.

Læs mere: Politikvinde ammer forladt baby tilbage til livet

Efterfølgende skrev Lynda Mazzalai Nguyen et opslag på det sociale medie Facebook, hvor hun fortalte om sin oplevelse:

- Til et seminar på et hotel gik jeg hen til receptionen for at spørge, om der var et privat sted, hvor jeg kunne pumpe mælk ud, og to forskellige medarbejdere sagde til mig, at jeg kunne bruge toilettet. Jeg sagde til dem, at de ikke spiser deres frokost på toilettet, så det et ulækkert, at de forventer, at jeg tilsmudser min babys mælk der, starter Lynda Mazzalai Nguyen opslaget.

- Jeg blev mødt med så meget modstand:

1. Nej, du kan ikke bruge hotellets værelser, fordi du ikke har betalt for det.

‘Øh, jeg betalte et gebyr for at deltage i seminaret, hvilket betalte dig, så jo, jeg er en betalende kunde’.

Læs mere: Jordemødre advarer: Gem mobilen væk når du ammer

2. Der er ikke nogen ledige hotelværelser. Vi fik udsolgt i morges.

‘Løgn, jeg fandt værelser på Expedia’.

3. Jeg føler mig ikke tilpas ved at sende dig ind på et værelse, der ikke er gjort rent.

‘Så et snavset toilet med urin og fæces er bedre end et værelse, som nogen lige har forladt?’.

4. 'Som medarbejdere har vi ikke engang kontorer. Der er kun én, der har et kontor, men jeg kan ikke spørge ham, og det har store glasvinduer’.

‘Jeg har det fint med vinduer’.

'Men jeg kan ikke have dig på det kontor'.

5. Så du fortæller mig, at der i hele bygningen ikke er et eneste sted, hvor jeg kan sidde i 15 minutter og pumpe ud til min baby? Kontor? Konferencerum? Hvad som helst?

‘Nej, det er der ikke. Konferencerummene er ikke private, fordi du kan ikke låse døren og folk går ud og ind.

‘Det er fint med mig, jeg har bare brug for et rum med en stikkontakt’.

‘Tjah, jeg føler mig ikke tilpas ved at sende dig derind’.

Hvad fanden, samarbejd nu med mig.

Læs mere: Kendt skuespiller er ligeglad: 'Jeg vil amme min datter til hun fylder seks år'

6. Hvad med medarbejdere, der pumper mælk ud? Hvor går de hen?

‘Vi har ikke nogen medarbejdere, der pumper ud’.

Et helt hotels medarbejdere og ikke en eneste ammende mor hverken nu eller i fortiden. Det har jeg svært ved at tro.

Sådan skriver Lynda Mazzalai Nguyen i sit opslag.

Til sidst fik hun altså nok og besluttede sig for at sætte sig midt i det hele og pumpe mælken ud.

Siden hun delte sit opslag på Facebook i fredags, er det gået viralt med 3.600 likes, 19.000 delinger og knap 300 kommentarer.

Du kan læse hele Lynda Mazzalai Nguyens opslag lige her.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV