Hun har ventet i 92 år: Nu får Majlis endelig opfyldt sin drøm om at være Lucia

Skrevet af Morten Larsen

30/11/2015

Mest læste i dag

For 92-årige Majlis Bergström har ventetiden på at blive luciabrud været særdeles lang.

Den svenske kvinde har i en menneskealder drømt om det magiske øjeblik, hvor hun med en lyskrans på hovedet, og hvide klæder på den aldrende krop, ville være hovedpersonen i et Lucia-optog.

Ventetiden viste sig at være det hele værd, da hun forleden lod sig bade i de beundrende blikke på plejehjemmet Solhaga i Sundsvall i det centrale Sverige.

Her har flere af beboerne i flere uger forberedt sig på Lucia-optoget, og alle har gjort deres bedste for at lære sangteksterne udenad.

Dårligt syn hos flere af deltagerne har vanskeliggjort projektet.

Majlis Bergström, der i 90 år har drømt om at være luciabrud, har været drivkraften bag at få arrangementet stablet på benene.

- Det er mig, der har gjort det hele, siger Majlis Bergström til SVT.

Sammen med seks andre beboere på plejehjemmet var Majlis Bergström forleden med til at holde liv i den gamle tradition, der i Sverige fejres med en lang række af sange, mens vi i Danmark kun har én hyldestsang til Sankta Lucia - en italiensk helgeninde, som led martyrdøden tilbage i 300-tallet.

Læs også: Bedstefaderen tilbringer julen alene hvert år, men så modtager familien denne tragiske besked

De svenske pensionister var faktisk ret hurtige til at fejre Lucia-dagen, der herhjemme fejres den 13. december, men sådan noget gik man åbenbart ikke op i på det svenske plejehjem, da man her var mere fokuseret på at opfylde det gamle ønske.

- Jeg har ventet næsten 93 år at være Lucia, og det var en drøm, lød det efterfølgende fra Majlis Bergström. 

(function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));

"En dröm som går i uppfyllelse". 92-åriga Majlis ska få vara lucia för första gången.

Posted by SVT Nyheter Västernorrland on den 30 november 2015

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: