Hundeejer har givet sin bullterrier fem tatoveringer i ansigtet: 'Det beskytter min hund'

Skrevet af Morten Larsen

17/10/2016
Hunden har et større motiv med et anker, knofjern og en diamant omkring sin snude.

Dagens topnyheder

En brasiliensk hundeejer har valgt at give sin hund flere tatoveringer i ansigtet, da han er af den klare opfattelse, at de er med til at beskytte dyret mod kræft.

Det skriver britiske Daily Mail.

Facebook

På de sociale medier er flere brugere nu oppe i det røde felt over fotografiet af hunden med de mange ansigtstatoveringer, og ifølge dyrevenner bør ejeren nu straffes for dyremishandling.

På billedet kan man se, at den omtalte bullterrier har et større motiv med et anker, knojern og en diamant omkring sin snude.

Facebook

Hunden har også stjerner malet med blæk omkring øjnene, mens den bærer klublogoet for et amerikansk baseballhold i begge sine ører.

Den brasilienske advokat Fernanda Soares var den første til at dele billedet af hunden på Facebook, og siden da har der været stor debat og masser af forargelse over den tatoverede bullterrier.

Hundens ejer - en tatovør fra byen Poços de Caldas - valgte i første omgang at slette billedet fra sin profil på det sociale medie.

Han hævder, at de fem tatoveringer er med til at beskytte dyret mod kræft, men dén forklaring har flere dyrlæger ikke fidus til – eksperterne siger, at der ikke er sundhedsmæssige fordele ved at give sit kæledyr flere tatoveringer i ansigtet.

Foto: Facebook

Nu har ejeren af hunden så valgt at slette alle sine profiler på de sociale medier.

Ifølge britiske Daily Mail er der usikkerhed omkring, hvorvidt den brasilienske ordensmagt er gået ind i sagen.