Hundeejer med desperat opråb til forældre: 'Jeres børn skal ikke klappe løs på min hund'

Skrevet af Morten Larsen

29/01/2016

Dagens topnyheder

Hunde har det med at tiltrække sig opmærksomhed fra fremmede børn, der af ren og skær begejstring klapper de pelsklædte skabninger.

Ofte er der tale om en spontan handling, og derfor når ejermanden ikke at give tilladelse til de velmenende klap, der kan føre til en aggressiv adfærd fra hunden, hvis den ikke er helt forberedt på mødet med barnet.

Uheldige og ubehagelige situationer kan undgås, hvis forældrene tager ansvar for deres børn, når de står ansigt til ansigt med en fremmed hund.

Sådan lyder konklusionen fra den svenske hundeejer Ida Kyllermann, der i et populært opslag på Facebook forklarer om en uheldig episode på en togtur.

- Jeg har verdens sødeste hund, du kan stort set gøre alt med ham, forklarer Ida Kyllermann i begyndelsen af Facebook-opslaget, der i skrivende stund har fået tæt på 8.000 'synes godt om'-klik.

Ida Kyllermann forklarer, at hun forleden var ude at køre tog med hunden Yoda, så den kunne vænne sig til oplevelsen med at lade sig transportere på skinner.

Træningsturen i toget tog en ubehagelig drejning, da en tre-årig dreng fik øje på hunden.

- Der kommer en dreng på cirka tre år springende og kaster sig over Yoda. Han begynder at klappe ham, hvilket sådan set er helt okay, da Yoda elsker børn. Men jeg havde formentlig sagt nej, hvis jeg havde haft chancen, forklarer Ida Kyllerman.

Den uvante situation med at køre tog var noget, der gjorde den lille hunden nervøs - og drengen var ikke med til at gøre situationen nemmere. Tværimod.

- Drengen bliver mere og mere begejstret og begynder at hive i Yoda. Derfor fjerner jeg de hænder, der forsøger at hive i pelsen og jeg siger, at man er nødt til at være venlig, skriver hundeejeren på det sociale medie.

Forældrene til den lille dreng sad et pladser længere væk.

- Yoda begynder at blive stresset, og da barnet kravler op på sædet ved siden af tænker jeg, at han sikkert vil slappe lidt af – men nej, han sidder og forsøger at sparke Yoda, lyder det fra Ida Kyllerman.

Forgæves forsøger hun at få barnet til at stoppe, mens de passive forældre sad og kiggede på optrinnet,  der endte med, at hunden bed efter den nysgerrige dreng.

Læs også: Dyrlæger raser: Du skal holde op med at kaste pinde til din hund

- Forstår I hvad det ville betyde for mig og Yoda, hvis han havde bidt barnet, lyder det spørgende fra hundeejeren.

Hun fortsætter:

- I værste flad ville det ende med, at vi blev tunget til af aflive ham (Yoda – ikke barnet, red.), fordi et par forældre ikke kan holde styr på deres barn, skriver Ida Kyllerman.

Hun mener, at det ikke ejerens ansvar at sikre, at børn opfører sig pænt i nærheden af dyr – derimod er det forældrenes opgave.

- Min hund er som sagt den sødeste i verden, men hvis han føler sig truet af ddit barn, kan jeg ikke garantere, at der ikke sker noget, skriver Ida Kyllerman.

Læs opslaget i sin fulde lægde her:

(function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));

Kära föräldrar, jag vill be er om en sak, och för er som inte kan hund kan detta vara ett tips; låt för Guds skull inte...

Opslået af Ida Kyllerman på 24. januar 2016

 

Følg Dagens Hunde for flere lignende artikler: