Da han fik at vide, at hans hund Coco kun havde begrænset tid at leve i, lavede Symon Spencer en liste.
Coco havde fået konstateret uhelbredelig knoglekræft, så engelske Symon Spencer syntes, den skulle have mest muligt ud af den sidste tid.
Læs også: Hun spørger, hvem der har skidt i køkkenet: Hvad hunden til højre gør er helt usædvanligt
Han skrev derfor en masse ting op, som Coco skulle få lov at prøve, mens den stadig kunne.
Blandt andet skulle den prøve at bestille og spise McDonalds-mad fra en drive through, løbe på stranden og sidde i en politibil.
30 ting kom der på listen, og det lykkedes Coco og hendes ejer at komme igennem dem allesammen.
Nåede det hele
Noget af det sidste, der var tilbage på listen, var at prøve at spise sushi, og det fik den milde rottweiler lov til bare nogle timer, inden den døde.
- Jeg krammede hende og kyssede hendes hoved. Da hun tog sit sidste åndedrag, fik hun masser af kys, siger hendes ejer Symon Spencer.
Læs også: Nu er jægeren jaget: Havørn fundet skudt og maltrakteret
Og der er vist ingen tvivl om, at Spencer var en dedikeret hundeejer.
Coco fik også lov til at møde kendisser, og hilste blandt andre på en TV-dyrlæge, som er kendt i England.
Den 5. maj blev det så for meget, og derfor blev Coco aflivet, så den ikke skulle have flere smerter.
Se Cocos lister over oplevelser den nåede at få med, og se billederne af det under artiklen:
- Få en 3D-scanning
- Løbe på stranden
- Lege med andre hunde på stranden
- Spille fodbold på en strand
- Løbe i havet
- Spise Fish n’ chips på stranden
- Dele en is med far på stranden
- Tage billeder med mor, far og bedstemor
- Køre en tur i mors TT Convertible
- Prøve at sidde i en politibil
- Sidde i en brandbil
- Sidde i en politihelikopter
- Sidde i førerhuset i et tog
- Svømme i swimmingpool med far
- Lave afstøbning af pote
- Spise bøf på en restaurant
- Bestille en Bic Mac i Drive Inn og spise den
- Prøve sushi
- Tage på arbejde med far
- Tage på arbejde med mor
- Blive nævnt i medierne
- Få taget billede med British Transport Police
- Få Global mediedækning
- Blive nævnt i den nationale radio
- Få taget billede sammen med den olympiske flamme
- Få taget billede med en ambulance
- Møde en kendis-hund
- Møde en kendt
- Møde en bror eller søster
- Møde Noel Fitzpatrick (TV-dyrlægen)
Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler: