Hundekød skaber forvirring i muslimsk land: Nu tvinges hotdog til navneskift

Foto: Shutterstock

Den populære fastfood må ikke længere hedde noget med hund, fastslår myndigheder

En frankfurter med blod og krymmel på ryggen. En indianer i kano.

Kært barn har mange navne, når man skal bestille sin yndlingsudgave hos den nærmeste pølsemand.

Men navnet hotdog må ikke længere være en del af menuen, hvis du finder den nærmeste pølsepusher i Malaysia, skriver Metro.

De malaysiske myndigheder har nemlig indskærpet over for en amerikansk fastfood kæde, at ordet ’dog,’ altså hund ikke skal indgå på menuen, da der ikke er hundekød i produktet.

Ifølge muslimsk skik er hunden et urent dyr og bør ikke associceres med mad.

I stedet foreslår de malaysiske myndigheder, at hotdog i stedet kaldes for en pølse med brød.

Streng kontrol i det muslimske land

I det hovedsageligt muslimske land er der strenge regler for hvilke produkter, der kan få et halal-stempel, hvor det ifølge muslimske myndigheder godt må videresælges.

Alt fra vand på flasker til softwareprogrammer og almindelige husholdningsprodukter skal igennem en lignende kontrol for at kunne blive solgt til Malaysias godt 60 millioner indbyggere. 

Dagens Gossip