Jæger sporløst forsvundet: Er muligvis blevet spist af krokodiller

Skrevet af Nils Würtzenfeld

20/04/2017
Privatfoto/Facebook
Privatfoto/Facebook
En sydafrikansk storvildtjæger er blevet væk, efter han drog på jagt i Zimbabwe. Nu frygtes han ædt af krokodiller.

Dagens topnyheder

Den 44-årige Scott Van Zyl har en del dyreliv på samvittigheden, men nu er den sydafrikanske storvildtjæger muligvis selv blevet nedlagt på savannen.

I hvert fald er den 44-mand sporløst forsvundet, efter han i sidste uge drog på jagt i Zimbabwe sammen med en ’tracker’ og en flok hunde. Det skriver britiske Metro.

Efterfølgende har man ledt efter den sydafrikanske jæger ved hjælp af både eftersøgningshold og helikoptere, men ved Limpopo Floden gjorde man en foruroligende opdagelse.

Privatfoto/Facebook

Privatfoto/Facebook

Her fandt eftersøgere nemlig rester af - hvad man formoder er - et menneskelig i maven på to glubske krokodiller. 

Udover at gå på jagt lever Scott Van Zyl af at stå for jagtrejser og gode råd til udenlandske jægere, der gerne vil prøve kræfter med en rigtig jagtsafari.

Scott Van Zyl og hans afrikanske tracker var ankommet til den zimbabweanske ’bush’ ved hjælp af en truck, som de dog havde efterladt ved deres lejr, inden de splittede op og gik i to forskellige retninger.

Senere vendte Van Zyls hunde tilbage til lejren, men uden ham. Hans riffel og ejendele blev senere fundet nær køretøjet.

Privatfoto/Facebook

Privatfoto/Facebook

Privatfoto/Facebook

Det var Scott Van Zyls fodspor, der ledte eftersøgere til flodbreden, hvor man også fandt hans rygsæk, før man stødte på de to store krokodiller.

Lige nu er myndighederne ved at teste de ligrester, som man fandt i maverne på to nilkrokodiller – først for at fastslå, at der er tale om menneskerester og dernæst for at finde ud af, om de nu også sammer fra 44-årige Scott Van Zyl.

Alene i løbet af den seneste måned er fire mennesker blevet dræbt af krokodiller i Zimbabwe.

Læs også: Hunden Charlie er døende: Familien gør hendes sidste dag til den bedste i livet.