Jette opdagede brev i forruden efter IKEA-tur: Blev rasende, da hun ringende nummeret op

Skrevet af Emil Ryttergaard

11/05/2017
Jette Scheutz Løvenkrands kom ud til en smadret bil. Foto: Privat
Jette Scheutz Løvenkrands kom ud til en smadret bil. Foto: Privat
Et besøg i Ikea Taastrup endte med vrede og frustration for Jette Scheutz Løvenkrands, da hun fandt en stor bule i sin bil og en uforskammet besked i forruden.

Mest læste i dag

Øv! 

Mens Jette Scheutz Løvenkrands havde shoppet i Ikea i Taastrup onsdag formiddag, var en anden bilist kørt ind i hendes grå Audi A6, der holdt på parkeringspladsen.

Så snart hun så sin bil, bemærkede hun den dybe bule og flere flænger og lange ridser i lakken ved bilens højre baglygte

Foto: Privat foto

Heldivis var der en seddel i forruden, hvilket fik Jette Scheutz Løvenkrands til at ånde lettet op, som hun skriver til den flove bilist på Facebook:  

Foto: Privat foto

- Du var så venlig, at lægge en seddel i forruden hvor du undskylder, og tilmed et telefon nr du kan kontaktes på. Puha tænker jeg, et ærligt menneske!, skriver Jette Scheutz Løvenkrands i sit opslag.

Foto: Privat foto

- Undskyld, jeg har ramt din bil. Ring til mig, stod der i det håndskrevede brev efterfulgt af et telefonnummer.

Men der var bare et problem.

Det var nemlig ikke den synderens telefonnummer, der var blevet efterladt i forruden. Da Jette Scheutz Løvenkrands ringede nummeret op, var det en intetanende virksomhedsejer, der tog telefonen. 

Det gjorde Jette Scheutz Løvenkrands så rasende, at hun straks tog hjem og delte sin oplevelse på Facebook:

- Men ak nej, så let skulle det ikke være - for nummeret du har skrevet, er sørme IKKE dit! Nu tænker jeg, at det ville være helt fantastisk, hvis denne besked kunne nå frem til dig, så du kan få oprettet den fejl i telefonnummeret, der må have sneget sig ind, skriver hun på Facebook.

Desuden opfordrer hun alle til at kontakte hende, hvis man har set episoden ved Ikea Taastrup i går, onsdag formiddag, mellem 11.30 og 12.30.  

Se Jette Scheutz Løvenkrands opslag i sin helhed herunder.