Kærestepar får uventet pakke med posten

Politifoto

Et chokeret par modtog for nylig en pakke, som de absolut ikke havde bestilt.

En amerikansk kvinde og hendes forlovede havde for nylig bestilt en stak opbevaringskasse i plastik over køb- og salgssiden Amazon.

Hvad de i stedet fik tilsendt, viste sig dog at være noget sjovere og meget, meget mere ulovligt end en stak plastikkasser. Det skriver New York Post.

Alt var ellers forløbet efter planen, da parret fik leveret den store pakke til deres dør. Papkassen fra Amazon var dog noget tungere, end de to havde forventet og det skabte straks mistanke om, at noget var galt.

- Den var ekstremt tung. Meget tungere end man kunne forvente af fire tomme opbevaringskasse, forklarer kvinden til ABC affiliate.

Læs også

Afsløring: Danske mænd med disse navne bliver oftest tynde i toppen

Men da parret fik åbnet papkassen gik det op for dem, hvorfor den vejede så meget.

I pakken lå ganske rigtigt fire plastikkasser, men i dem lå også omkring 30 kilo marihuana.

Pakken var blevet sendt via UPS fra Massachusetts til parrets hjem i Orlando i Florida, der blev fyldt med lugten af det forbudte stof, så snart de fik kassen op.

Politifoto

Både chokerede og rådvilde valgte parret at ringe til politiet og fortælle om den uheldige forveksling.

- Da den første betjent ankom, kunne hun ikke tro, hvad hun så, husker kvinden, der fortæller, at hende og kæresten pludselig fik en uhyggelig tanke:

For hvad hvis marihuanaens rette ejermænd pludselig dukkede op for at kræve deres pakke tilbage? Tanken om, at en flok narkobaroner skulle sparke døren ind, var i hvert fald nok til, at parret lå søvnløse.

Læs også

Rie blev brændt af på sin bryllupsdag: Få timer før vielsen kom hjælpen fra uventet side

- Vi var bange for, at vores hjem ville blive udsat for indbrud, så vi turde ikke sove der i tre dage, fortæller hun.

Parret klagede efterfølgende til Amazon, men det tog en hel måned med mailkorrespondancer frem og tilbage, før Amazon sendte et 150 dollars gavekort (knap 1.000 kroner, red.) til parret som en undskyldning for den mildest talt uheldige forveksling.

En beslutning der skuffer parret.

Læs også

7-årig pige kom grædefærdig hjem fra skole: Så opdagede mor, hvad lærerne havde gjort

- Vi elsker Amazon og bruger det ofte, men de udviste ikke den mindste bekymring for deres kunders sikkerhed. Det kunne i værste fald have endt katastrofalt, mener hun.

Samtidig oplyser politiet i Orlando, at der endnu ikke har fundet nogen anholdelser sted i forbindelse med den store marihuana-fund.

Læs også: Mand flipper skråt på bilist i trafikken - stiger ud af sin bil og dummer sig voldsomt

Dagens Gossip

Dagens TV